Annonce
Ugeavisen Kolding

Pernille vil kaste lys over ukendt sygdom

Det er ikke til at se på Pernille Sønnichsen, at hun lider af trikotillomani, som er en uimodståelig trang til at hive sit hår ud. Hun har dog fået tatoveret øjenbryn, fordi hendes egne er blevet plukket så ofte, at de kun anes svagt. Foto: Louise Lauritsen
En uimodståelig trang til at plukke sit hår af. Det lider 48-årige Pernille Sønnichsen af. Hun startede med at plukke hår i barndommen. Nu vil hun hjælpe andre med samme sygdom.
Annonce

Kolding: Det startede på børneværelse i Kolding, da Pernille Sønnichsen var en helt lille pige. En utryg opvækst gjorde hende nervøs, men hun fandt trøst i at pille i tapetet ved sin hovedpude. Pilleriet tog til, og efterhånden måtte hun dække den bare plet i tapetet med en bog. Da hendes forældre med tiden opdagede, at hun havde pillet et stort stykke af tapetet af, fik hun skældud.

- Det gjorde det bare endnu værre. Da jeg ikke måtte pille i tapetet mere, skulle jeg have noget andet at berolige mig selv med, og det blev mit hår. Jeg lå og pillede små kugler hår af, når jeg kom i seng. Jeg tror, jeg har været omkring 4-5 år, da det startede, husker Pernille.

Hun var meget tyndhåret, ja nærmest pletskaldet, da hun kom i skole, og hun var ved et utal af læger og hudlæger med sin mor, hvor hun fik cremer og besked om at bære handsker, når hun skulle sove. Men lige meget hjalp det.

- Det forsatte hele skoletiden. I 3. klasse kom jeg lidt fra det, men senere kom trangen retur med dobbelt kraft.

Heldigvis blev hun ikke drillet med sit mangelfulde hår i skolen, og da hun som 17-årig mødte sin mand på Kolding Købmandsskole fortalte hun for første gang til et andet menneske om sin ubændige trang til at hive sit hår af.

- Vi lavede en aftale om, at han skulle sige til mig, når han kunne se, at jeg var i gang med at pille i mit hår, men det hjalp desværre ikke.

Selvom jeg har meget hår, så man ikke umiddelbart kan se noget, så er mit hår ødelagt, for det bliver det, når man plukker det ud. Rødderne tager skade, og jeg har helt mistet følelsen i hovedbunden.

Pernille Sønnichsen, lider af trikotillomani

Annonce

Tatoverede bryn

Pernille er udlært i butik og arbejdede i forskellige butikker i Kolding ind til hun som 23-årig ventede sit første barn. Siden kom yderligere to børn til, og familien har i mange år boet i udlandet på grund af Pernilles mands arbejde. I 2016 blev parret dog skilt.

Hele vejen gennem sit voksne liv har Pernille ikke fortalt om sin sygdom til andre end sin mand. Og hun fandt først ud af, at der var tale om lidelsen trikotillomani for cirka syv år siden.

- Jeg troede, at det kun var mig i hele verden, der led af det her, og det er meget typisk for lidelsen - at det er et tabu.

Hun har altid haft meget hår, og de nuværende lange sorte krøller afslører på ingen måde, at hun lider af trikotillomani. Til gengæld har hun plukket sine øjenbryn så meget, at de nu er blevet tatoveret på.

- Selvom jeg har meget hår, så man ikke umiddelbart kan se noget, så er mit hår ødelagt, for det bliver det, når man plukker det ud. Rødderne tager skade, og jeg har helt mistet følelsen i hovedbunden. Jeg overplukkede også mine øjenbryn, men jeg har lavet en aftale med min tatovør om, at jeg kun må plukke bryn uden for stregerne, og det er lykkedes, så mine egne bryn er vokset ud igen, smiler Pernille.

Annonce

Ønsker at stoppe

For cirka seks år siden oprettede Pernille Facebookgruppen trikotillomani, hvor hun er i kontakt med andre, som lider af sygdommen. Hendes mål er, at flere lærer sygdommen at kende, så det ikke bliver et tabu at fortælle om for de berørte.

- Man tror, man er helt alene med det, og derfor tør man ikke snakke om det. Men på en smerteklinik i Kolding hos en psykolog fik jeg sat navn på det. Der bliver forsket mere i sygdommen i USA end herhjemme, men jeg tror på, at forskning er den eneste vej frem, forklarer Pernille.

Foruden trikotillomani døjer hun også med kroniske smerter i den ene skulder og ryggen. Og hun har uhelbredelig leukæmi. Derfor er hun lige nu i praktik med henblik på at få bevilget et fleksjob, som gerne skal være i en butik.

- Og så piller jeg stadig hår ud. Jeg lægger det på mit natbord, så jeg om morgenen kan se, hvor meget det er. Jeg kan bedst forklare det som at være på slankekur, og så snyder man. Sådan har jeg det også. Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe, og det er mit mål, men det kommer jeg desværre nok aldrig til. Så jeg håber at komme ned på kun at plukke hår et par dage om ugen, det ville være helt fantastisk, hvis jeg kunne det. For så kunne jeg også vise andre, der lider af trikotillomani, at der er en vej ud.

Pernille Sønnichsen

48 år, født og opvokset i Kolding.

Uddannet butiksekspedient.

Mor til tre voksne børn.

Har ad flere omgange boet i udlandet sammen med familien i sammenlagt 12 år.

Har haft kjolebutik i Askov.

Lider af trikotillomani, leukæmi og er kronisk smertepatient.

Bestyrer Facebookgruppen Trikotillomani.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce