Annonce
Ugeavisen Kolding

Rabarber – skønne stilke, giftige blade

I Geografisk Haves naturhave kan man finde rabarbertypen her, der hedder Anna Obling. Foto: Geografisk Have
Det er ved at være sæson for rabarber. Men husk, at det kun er stilken, du kan spise - bladene er nemlig giftige.

Haveliv: Nu er det snart ved at være ved denne tid, at vi kan høste rabarber igen. Hvis man har drevet sine rabarber i klokker, så har man endda nok kunnet nyde dem i et stykke tid.

Mange haverabarber (Rheum) er en krydsning mellem to forskellige arter af vilde rabarber. Man ved i dag ikke præcist, hvilke arter der er tale om, men vores haverabarber minder meget om den art, der hedder Rheum rharabarum, og visse af de sorter vi bruger i dag, menes også at være af denne art. Den vokser vildt i det østlige Sibirien over til Kina sammen med andre arter af rabarber.

Man skal huske, at det kun er rabarberstænglen, der er gode at spise, for de grønne blade er temmeligt giftige. Faktisk behøver man kun at spise så lidt som 10 gram rabarberblade, for at blive syg med opkastning. Man skal derfor holde sig fra at bruge bladene i madlavning. Desværre kan man på internettet finde indtil flere opskrifter, hvor rabarberblade indgår.

Annonce

Rabarber indeholder også oxalsyre, som heller ikke er godt i store mængder, men det er ikke et problem, hvis man indtager det i normale mængder. Man skal derfor ikke være bange for at lave tærter, safter eller marmelader med rabarberplantens stilke.

De sure og de søde

Traditionelt har man delt rabarber op i to grupper – vinrabarber og jordbærrabarber. Nogen egentlig definition på hvilke sorter der er hvad, er i dag ikke længere helt tydeligt. Men om alting er, så er der stor forskel på sorterne; nogle er meget sure, andre mere milde, og hvornår de er bedst at høste varierer også. Både de sure og søde er udmærkede, alt efter hvad man vil bruge dem til. Og vil man have rabarber i lang tid, skal man vælge at have flere sorter.

I Geografisk Have dyrker vi en dansk sort ved navn ’Anna Obling’ som kan ses i Naturhaven. Det er en middeltidlig sort med grønne stængler og en god sødme. Ønsker man at se andre arter af Rheum, kan man se arten Rheum palmatum i Krydderurtehaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Ugeavisen Kolding

Vi og ikke dem og os

Annonce