Annonce
Ugeavisen Kolding

Rema 1000 giver mad for 25.000 kr. til udsatte

Thomas Schack fra Rema 1000 (t.v.) og Michael Bobjerg fra Foodbank Kolding glæder sig over muligheden for, at de kan give mad til flere udsatte i Kolding. Foto: PR

Kolding: Rema 1000 på Vonsildvej har skaffet en donation på 25.000 kr. fra KFI-fonden, så der fremover også vil være en frisk portion madvarer i posen, når Foodbank Kolding deler mad ud til de udsatte borgere i Kolding.

- Foodbank Kolding gør et kæmpe stykke arbejde i at indsamle og udlevere overskudsmad fra butikker i Kolding. De gør en stor forskel for mange mennesker. Så da jeg hørte, at der var mulighed for, at give dem en ekstra håndsrækning, sendte jeg med det samme en ansøgning til KFI-fonden, siger købmand Thomas Schack.

- Det var en kæmpe overraskelse. Normalt kan vi kun dele overskudsmad ud, men der er sjældent nogle af de basisvarer som mel, sukker, pasta og ris, som jo er en basal udgift for alle familier, fortæller leder af Foodbank Kolding, Michael Bobjerg.

Den ekstra mad vil blive delt ud i foodbanken hen over de næste fem til seks uger fra Cafe Nærværket på Lykkegårdsvej 100. For at komme i betragtning til at modtage mad fra foodbanken skal man være på kontanthjælp eller lignende, samt ens partner må ikke være i arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Klumme: Fest i gaden

Ugeavisen Kolding

Unge i arbejde

Annonce