Annonce
Ugeavisen Kolding

Sabrina fra Kolding fik sit livs eventyr spoleret af corona: Spærret inde i et hus i Vietnam på ubestemt tid

Sabrina Johnsen har været spærret inde i Vietnam siden 11. marts. Hun er blevet testet for coronavirus, men har ikke fået svar endnu. Privatfoto
Annonce

Vietnam: Hvad der skulle have været hendes livs største eventyr har udviklet sig til lidt af et mareridt for 34-årige Sabrina Johnsen, der stammer fra Kolding men er bosat i Vejle. Her arbejder hun som sygeplejerske på medicinsk afdeling, men i januar tog hun hul på tre måneders ulønnet orlov. Hun rejste til Filippinerne for at arbejde frivilligt som sygeplejerske på et lille hospital.

- Det har jeg haft lyst til i mange år. Jeg har haft udlængsel siden jeg var barn. Så den her orlov var en god mulighed for at komme ud og snuse til verden. Det er første gang, jeg er uden for Europa, fortæller Sabrina Johnsen.

I 2011 var hun frivillig på et familiehjem i Rumænien, og det gav hende lyst til mere.

- Jeg kan godt lide at gøre noget godt for andre uden selv at få noget for det, for man får alligevel en masse ud af det. Og så er det super interessant, hvordan sygeplejen foregår i andre og mindre bemidlede lande. Jeg havde aldrig overvejet Filippinerne, men det var et spændende projekt, jeg kunne arbejde for der.

Tre dage om ugen var hun på sygehuset og to dage om ugen på en klinik, hvor hun blandt andet hjalp med at behandle folk, der var blevet bidt af dyr.

- Der havde de travlt, for de tager rabies meget seriøst. Så hvis du bliver bidt af dit eget kæledyr, så skal du have vacciner mod rabies.

Den her isolation har ødelagt det, som skulle være mit livs eventyr, for når man oplever sådan en negativ og træls ting som det her, så falder de gode ting lidt i baggrunden.

Annonce

Videre til Vietnam

Efter de seks uger i Filippinerne rejste Sabrina videre til Vietnam, hvor hun i løbet af en måned skulle rejse med rygsæk fra nord til syd gennem landet. Men sådan kom det ikke til at gå.

- Jeg tog direkte til Hanoi, og der nåede jeg at få lidt oplevelser i det nordlige Vietnam i den første uge, inden jeg blev isoleret om eftermiddagen 11. marts.

Sabrina havde været på cykeltur rundt i nærområdet i byen Tam Coc, der ligger lidt fra Hanoi, og da hun kom retur til det hus, hun havde lejet et værelse i, blev hun mødt af politiet, sin udlejer og et par af husets andre gæster.

- Det viser sig, at i løbet af eftermiddagen er politiet kommet og har sagt, at vi skal isoleres. Hele huset var blevet sprayet med desinficeringsmiddel. Lige siden har der været mellem en og tre politimænd ude foran indgangen.

Dagen efter kom der hegn og afspærringstape op omkring ejendommen.

I starten kom der en læge to gange om dagen for at måle temperaturen på de i alt syv turister og tre familiemedlemmer, som driver stedet. På fjerde isolationsdag, i søndags, blev de så testet for coronavirus.

- Vi er blevet isoleret, fordi vi alle er ankommet til huset, efter der har boet to personer her, som har været med et fly, hvor en passager er testet positiv for corona. Så vi er ude i fjerde-femte led. De tidligere gæster kan potentielt have smittet familien, som kan have smittet os.

- Her i Vietnam er de meget meget effektive til at inddæmme smitten. Vi kører på syvende døgn i isolation nu, og ingen af os er syge. Vi fik at vide, at hvis vi ikke er positive, så ville vi kunne rejse videre tirsdag, men her onsdag er det stadig ikke sket, og vi får ingen informationer.

I starten var isolationen ved at tage pippet fra Sabrina, men det går bedre nu.

- Fysisk har jeg det fint, jeg fejler ingenting. Mentalt der er jeg altså ikke god til at blive spærret inde eller tvunget til ting. De to første dage skiftede jeg mellem at være rigtig ked af det, rigtig frustreret og rigtig vred. Jeg brugte næsten to hele dage på mit værelse, for jeg kunne slet ikke rumme at være spærret inde her mod min vilje.

- Så tror jeg bare, at jeg havde fået forløsning og indset, at der ikke var noget at gøre. Så nu slapper jeg mere af i situationen, men jeg kan ikke tage mig sammen til fx at få skrevet i min dagbog, for jeg bliver bombarderet på mail, messenger og de sociale medier, både fra folk jeg kender og nyhedsopslag om situationen, som jeg er nødt til at følge med i. Så jeg sidder med telefonen i hånden dagen lang, og jeg er godt og grundig træt af det, men det er svært at lade være.

Hun og de andre turister har hidtil fået bragt mad fra en nærliggende restaurant, men de seneste dage er de begyndt at lave aftensmad sammen, og det har skabt en lidt mere hyggelig stemning i huset, hvor der foruden Sabrina bor fire franskmænd, to tyskere og tre fra værtsfamilien.

- Ironien i det er, at jeg valgte at blive en ekstra dag på det her sted, fordi jeg havde brug for en enkelt dags afslapning – men i stedet fik jeg en hel uge, og det har været svært for mig at rumme de mennesker, jeg har omkring mig, men det går heldigvis bedre.

Annonce

Vil ikke hjem

Sabrina håber, at hun snart få lov at rejse fra huset.

- Jeg har ikke umiddelbart lyst til at tage hjem, og det er ikke fordi, jeg ikke vil hjem og hjælpe til, men der kommer jeg nok også i isolation. Men her i Vietnam er der ikke så mange, der har corona. Så rent sygdomsmæssigt og panik-mæssigt føler jeg, at det er mere sikkert at blive her.

Hendes oprindelige plan var at rejse videre fra Vietnam til et kort stop i Bangkok og så slutte af med 17 dage i Nepal, hvor hun blandt andet skulle ud og vandre.

- Men det er ikke en mulighed, for Nepal har lukket for visum. Og jeg er afsted gennem et rejsebureau, som prøver at få alle rejsende hjem. Hvis jeg vælger at fortsætte min tur, så mister jeg alle mine rettigheder, inklusiv den forsikring, som jeg har købt. Så jeg er nødt til at tage hjem. Jeg kan ikke risikere at skulle kunne klare mig selv, hvis nu der sker noget. Så jeg føler ikke, at jeg har et valg.

Sabrina har dog ikke helt opgivet drømmen om at suge endnu et par enkelte gode oplevelser ud af Vietnam.

- Helt personligt kunne jeg godt tænke mig at få nogle flere positive oplevelser, inden jeg skal hjem. Den her isolation har ødelagt det, som skulle være mit livs eventyr, for når man oplever sådan en negativ og træls ting som det her, så falder de gode ting lidt i baggrunden. Jeg håber, at jeg kan få lov til at tage til Ho Chi Minh og så flyve hjem derfra.

Her bliver Sabrina testet for coronavirus. Hun har ikke på noget tidspunkt følt sig syg, men der har tidligere været gæster i det hus, hvor hun har lejet et værelse, som har været på et fly med en smittet. Privatfoto
En hel hær af sundhedspersonale rykkede ind i huset for at teste de syv turister, som i øjeblikket er isoleret der. Privatfoto
Beboerne er begyndt at lave fælles aftensmad. Første forsøg var forårsruller. Privatfoto
De syv beboere, som siden 11. marts har været isoleret i et hus i Vietnam. De ved stadig ikke, hvornår de må komme ud, så de kan rejse hjem. Privatfoto
Morgenmaden i huset fejler ikke noget. Sabrina får blandt andet pandekager. Privatfoto
Inden hun blev isoleret, nåede Sabrina Johnsen at få nogle smukke naturoplevelser i det nordlige Vietnam. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce