Annonce
Ugeavisen Kolding

Sangglad præst gæster sit gamle sogn

Sognepræst Ditte Freiesleben vender for en kort stund tilbage til Bramdrup Kirke. PR foto
Annonce

Bramdrup: Klassikertrioen gæster søndag 23. juni Bramdrup Kirke. I ord og toner handler det om den engelske forfatter C.S. Lewis, som mange kender fra hans Narnia-fortællinger. Dagen begynder med gudstjeneste kl. 10.30 og efterfølgende frokost og foredrag i sognegården.

Klassikertrioen består af sognepræst Ditte Freiesleben, tidligere gymnasielærer Karin Vium Fristed og sognepræst Lone Vesterdal. De tre har gennem flere år arrangeret festlige gudstjeneste- og foredragssøndage med klassiske forfattere som Shakespeare, Charles Dickens, Jane Austen. Dorothy Sayers og Agatha Christie.

For Ditte Freiesleben er det et gensyn med hendes gamle sogn i Bramdrup. Ditte Freiesleben, der i dag er sognepræst i Vojens, og Lone Vesterdal har været kolleger ved Bramdrup Kirke. Ditte Freiesleben valgte en tilværelse som freelancepræst i nogle år, fordi det passede bedre ind i familielivet med mindre børn. De to præster fortsatte samarbejdet om klassisk litteratur og sang.

Der er tilmelding hos kordegnen senest fredag 21. juni.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce