Annonce
Ugeavisen Kolding

SE BILLEDERNE: Historier om en by -1960’erne -Velstand ud over alle bygrænserne i Kolding

Flere og flere fik i 1960'erne råd til at få bil. Den øgede trafik satte sit præg på Kolding. Et af stederne, hvor de større trafikmængder fik indflydelse, var i det indviklede kryds mellem Buen, Jernbanegade, Fredericiagade og Munkegade. Fem gader mødes i krydset, og trafikken havde hidtil været dirigeret af en politibetjent. I 1960'erne blev krydset bygget om og fik i stedet automatiske lyskurve, som det ses på billedet fra 1972. Foto: Kolding Stadsarkiv

HISTORIE. 1960’erne udviklede sig til at være et årti, hvor fremskridtet og velfærden virkelig slog til. Byen fik nye skoler, nye høje huse og mange nye parcelhuse.

Af Martin Wilde
mawi@ugeavisen.dk

1960’ERNE: Det er ofte små ting, der betyder det store. For helt almindelige mennesker – hvis sådanne findes, for hvem vil egentlig finde sig i at blive kaldt almindelig – og for en bys selvforståelse.
I begyndelsen af 1960’erne nedsatte regeringen Landsplanudvalget. Det var socialdemokraterne, der var ved magten, og de kunne godt lide planer, så nu skulle alt i Danmark planlægges. Gerne ned i de små detaljer. I 1962 kom Landsplanudvalget med en betænkning, der beskrev, hvordan Trekantområdet skulle udvikle sig til én stor by, der skulle virke som en modvægt til Københavnsområdet. Kolding var altså på papiret, og hvis alt gik efter planen, på vej til at blive en stor by.
Men i virkeligheden var Kolding stadig bare Kolding. Altså lige ind til den dag i 1965, da det første Føtex-varehus åbnede i byen. Midt i Helligkorsgade. Men ikke nok med det: det var udstyret med en rullende trappe, så kunderne let og elegant kunne komme op på første sal. Se det var sådan noget, man ellers kun havde i de store byer – og derfor i Kolding, naturligvis! De store planer om en trekantby blev i øvrigt skrinlagt i 1967.
Huse her og der
At Kolding var ved at være en stor by, det kunne man forvisse sig om, hvis man kastede et blik rundt i byen – især i dens yderområder. De mange nye boligområder syd for fjorden blev fulgt op af nogle byggerier, der for alvor indvarslede en ny tid: Højhusene.
Lejerbo byggede fire blokke ved Kløvervej og Tvedvej og Ingeniørforeningens Pensionskasse byggede tre blokke for enden af Tvedvej, der hvor Tvedvej blev lukket af, da Skamlingvejen kom til som ny hovedindfaldsåre fra det sydøstlige opland. I den nordlige bydel byggede Lejerbo også. Her blev kvarteret Munkebo med vejene Cedervej, Cypresvej og Palmeallé skabt, opkaldt efter Munkenborg Kro, der endnu lå på hjørnet af Vejlevej og Esbjergvej. Nye villakvarterer kom også til, men det var ikke alle, der syntes, det var en god idé at bo i Kolding by. Her var skatterne for høje.
Det samme problem, som fandtes inden den første kommunesammenlægning i 1930, var igen ved at dukke op. Flere og flere ydedygtige skatteborgere flyttede ud af byen, og lige uden for bygrænsen voksede nye bydele til gengæld op. I Bramdrupdam, Strandhuse, Seest, Nr. Bjert og Vonsild skød nye villakvarterer op i løbet af få år. Parcelhuset blev i 1060’erne danskernes nye foretrukne boligform. Den nye velstand, der kom med fuld beskæftigelse, stigende lønninger og en inflation, som i løbet af få år gjorde et lån billigt at betale af på, gjorde det muligt for en langt større del af befolkningen end tidligere at blive ejer af hus, grund og ikke mindst bil.
Noget måtte gøres, og det ikke kun i Kolding. På landsplan blev der i løbet af 1960’erne arbejdet med en større plan, for at få lagt de mange små sognekommuner sammen. Tiden var løbet fra de små kommuner, efterhånden som flere og flere administrative ting blev lagt ud til kommunerne. I 1969 kom Eltang-Nr. Bjert sognekommune ind under Kolding Kommune, og den 1. april året efter, der af regeringen var udråbt som sidste mulighed, fulgte otte andre sognekommuner. Men mere om dette i næste artikel.
Uddannelse og
mere uddannelse
Med nye villakvarterer og de mange nye indbyggere fulgte også servicefunktioner. Bramdrup Sognekommune byggede en ny stor centralskole i 1962, og i 1966 fik Kolding Kommune sin sjette kommuneskole, da Dyrehaveskolen åbnede, tids nok til at tage imod de store horder af elever, der fra 1970 flyttede ind i byens nye store boligområde, Skovparken, som AAB begyndte at opføre i 1969. Dyrehaveskolen kom også til at fungere som uddannelsesskole for de lærerstuderende på Kolding Seminarium, der lå lige ved siden af Dyrehaveskolen.
Året efter åbnede byens nye specialskole, Parkskolen, på Fynsvej. Skolen var ikke en normal kommuneskole, men derimod en skole, der skulle tage sig af de elever, der havde specielle behov. Jo, Kolding var ved at være en stor by, når den havde brug for en hel skole af den type.
Nu er uddannelse af et menneske ikke gjort med kun at gå i skole. Et gymnasium og en købmandsskole havde byen allerede, men Købmandsskolen på Haderslevvej rakte ikke længere til de mange studerende. Så Købmandsskolen flyttede i nye bygninger på Tvedvej. I 1964 fik byen også et børnehaveseminarium, som det hed dengang. Det lå og ligger på Dyrehavevej. Endnu blev kvinderne uddannet til at være børnehavelærerinder, senere blev de til pædagoger, og for snart mange år siden overtog pædagogseminariet også lærerseminariet, da det blev lukket – officielt lagt sammen med seminariet i Jelling. Endelig fik byen en specialarbejderskole og i 1967 også den senere så kendte Kunsthåndværkerskolen. En kommunal musikskole blev det også til i 1968.
En ny kirke skød også op af jorden. Brændkjærkirken blev bygget i en speciel trekantet arkitektur og i etaper. Første etape blev indviet i april 1966, anden etape med tårn og selve kirken kom til i 1970 og sidste etape med sidehuset i 1980.
Motorvejen
kommer til byen
Trafikalt blev byen i efteråret 1970 sluttet til det voksende motorvejsnet i Danmark. Den 21. oktober åbnede kong Frederik IX. Den nye Lillebæltsbro, og i begge ender af denne fandtes et stykke motorvej. Vest på blev motorvejen ført ind til Kolding ad den nye ekspresvej, som Fynsvej blev udbygget til, mens den øst på endte på den anden side af Middelfart. Motorveje er store og kostbare bygningsarbejder, og derfor bliver de – ligesom en enkelt kirke – opført i etaper. Beklageligvis var der i første omgang ikke penge til, at motorvejen kunne blive ført rundt om Kolding, så byen kunne slippe for det trafikkaos, der jævnligt udspandt sig i bymidten, særligt i ferietiden, når danskerne skulle på ferie. Var der ikke råd til en charterferie, så blev det ofte til ferie i egen bil, gerne med campingvogn bag på, og de trafikmængder var Koldings midtby ikke beregnet til.
Med udgangen af marts 1968 blev det også et farvel til den sidste af de fire private jernbanelinjer, der engang havde forbundet byen med oplandet. Borgmester Peter Ravn var ikke glad for, at indkørslen til Parkskolen blev skæmmet af et jernbanespor og de små røde skinnebusser, så da kæmneren i Jordrup i 1967 satte alt ind på, at sognet dér ikke længere ville være med til at dække Troldhedebanens underskud, så slog Peter Ravn til, og som borgmester for en af banens største aktionærer – den største var staten, som forholdt sig passivt – så varede det ikke længe, før Troldhedebanens sidste tog var kørt.

BILLEDE 1
Flere og flere fik i 1960’erne råd til at få bil. Den øgede trafik satte sit præg på Kolding. Et af stederne, hvor de større trafikmængder fik indflydelse, var i det indviklede kryds mellem Buen, Jernbanegade, Fredericiagade og Munkegade. Fem gader mødes i krydset, og trafikken havde hidtil været dirigeret af en politibetjent. I 1960’erne blev krydset bygget om og fik i stedet automatiske lyskurve, som det ses på billedet fra 1972. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 2
En af Koldings to nye kommunale skoler var Dyrehaveskolen, der åbnede i 1966. Det var oprindelig planen, at skolen skulle betjene de nye store villaområder nord for Dyrehavevej, samt naturligvis andre mere bynære områder, men skolen kom lige tids nok til at kunne tage de mange nye elever, der fra 1970 flyttede ind i Skovparken. Skovparken skulle senere blive skolens skæbne, for efterhånden som dette boligområde udviklede sig til en ghetto, valgte flere og flere etniske danske forældre skolen fra som skole for deres børn, og det har medført, at skolen lukker i 2014. Det hjalp ikke, at den for få år siden skiftede navn til Dronning Dorotheaskolen. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 3
Et af byens nye og meget omdiskuterede boligområder blev opført for enden af Tvedvej. Det er højhusene, syv blokke, som kan ses fra næsten alle steder i byen. I dag er byggeriet nok accepteret af byens befolkning, men stadig omdiskuteret. Uden for diskussion står, at beboerne, især på de øverste etager, har en fænomenal god udsigt. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 4
Lige uden for Koldings bygrænse voksede parcelhuskvarterene også op. De tidligere ganske små landsbyer Bramdrup, Bramdrupdam, Nr. Bjert, Sdr. Bjert, Agtrup, Vonsild, Seest og Strandhuse fik nye store villakvarterer, og det gav pres på skolerne i området. Som en af de første opførte Bramdrup sognekommune i 1962 en ny centralskole, der mindre end ti år senere blev en del af Koldings skoler. På dette billede fra 1967 ses Vejlevej strække sig langt mod nord, og byggeriet af den senere motorvej er endnu ikke begyndt. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 5
Et af de nye store villakvarterer lå langs vestsiden af Vejlevej i Bramdrupdam. Nørreled, Sønderled og Vestervang er typiske vejnavne, som kan genfindes i mange byer, og altså også i Bramdrupdam. Her blev der bygget parcelhuse, for denne type hus – også kaldet typehuse, fordi de som regel blev bygget ud fra nogle enkelte grundtyper, som de enkelte typehusfirmaer tilbød, blev hurtigt danskernes foretrukne boligform. Mange af disse huse opstod som såkaldte medbyggerhuse, hvor familien selv leverede en del af byggearbejdet, for at holde prisen nede. Alligevel var der arbejdsmangel, heriblandt på håndværkere, så dengang var der næsten ingen, der beklagede sig over, at der kom udenlandsk arbejdskraft til landet. Billedet er hos Kolding Stadsarkiv angivet til at være taget i 1965, men er nok snarere fra begyndelsen af 1970’erne, for byggeriet af motorvejen rundt om Kolding er kommet i gang. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 6
Det var stadig ikke alle, som havde råd til eller som ville bo i eget hus. De sociale boligselskaber havde derfor også travlt med at opføre nye boliger i løbet af 1960’erne, og et af de selskaber, der var aktive i Kolding, var det landsdækkende Lejerbo. Lejerbo byggede fire af de syv højhuse samt Munkebo, på hjørnet af Vejlevej og Esbjergvej. Her opstod et nyt boligkvarter med vejnavnene Cedervej, Cypresvej og Palmeallé, og ved sidstnævnte vej kom der også et mindre butikstorv. Her åbnede i 1968 et af byens første supermarkeder, Liva Super, der siden er flyttet i større lokaler og udvidet med en butik i Domhusgade, men stadig er lokalt ejet, og i dag er et af de få selvstændige supermarkeder i Danmark. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 7
Brændkjærkirken kom til i 1966, da presset fra beboerne i de nye store boligområder langs Tvedvej og Agtrupvej efterhånden var blevet for stort, til at de kunne rummes i de hidtidige kirker. Brændkjærkirken blev bygget i etaper. Første etape indviedes i april 1966, den næste i begyndelsen af 1970’erne og den sidste i 1980. Foto: Kolding Stadsarkiv

BILLEDE 8
Det første store selvbetjeningsvarehus, Føtex, holdt sit indtog i Kolding i 1965. Varehuset var forsynet med noget så nymodens som en rullende trappe, da Føtex endnu kun lå i Helligkorsgade, og textilafdelingen derfor måtte placeres på husets første sal. Efter få år købte Føtex flere ejendomme langs Søndergades østlige side, og de små hyggelige men noget faldefærdige byhuse blev revet ned og erstattet af et nyt moderne varehus. Det betød farvel til rulletrappen op til første sal – der kom en elevator og et cafeteria i stedet, men til gengæld kom der to lange rullegange i stedet, som fører op fra og ned til indgangen i Søndergade, der ligger lavere end resten af varehuset. Foto: Gudrun Heckmann/Kolding Stadsarkiv

En af Koldings to nye kommunale skoler var Dyrehaveskolen, der åbnede i 1966. Det var oprindelig planen, at skolen skulle betjene de nye store villaområder nord for Dyrehavevej, samt naturligvis andre mere bynære områder, men skolen kom lige tids nok til at kunne tage de mange nye elever, der fra 1970 flyttede ind i Skovparken. Skovparken skulle senere blive skolens skæbne, for efterhånden som dette boligområde udviklede sig til en ghetto, valgte flere og flere etniske danske forældre skolen fra som skole for deres børn, og det har medført, at skolen lukker i 2014. Det hjalp ikke, at den for få år siden skiftede navn til Dronning Dorotheaskolen. Foto: Kolding Stadsarkiv
Et af byens nye og meget omdiskuterede boligområder blev opført for enden af Tvedvej. Det er højhusene, syv blokke, som kan ses fra næsten alle steder i byen. I dag er byggeriet nok accepteret af byens befolkning, men stadig omdiskuteret. Uden for diskussion står, at beboerne, især på de øverste etager, har en fænomenal god udsigt. Foto: Kolding Stadsarkiv
Lige uden for Koldings bygrænse voksede parcelhuskvarterene også op. De tidligere ganske små landsbyer Bramdrup, Bramdrupdam, Nr. Bjert, Sdr. Bjert, Agtrup, Vonsild, Seest og Strandhuse fik nye store villakvarterer, og det gav pres på skolerne i området. Som en af de første opførte Bramdrup sognekommune i 1962 en ny centralskole, der mindre end ti år senere blev en del af Koldings skoler. På dette billede fra 1967 ses Vejlevej strække sig langt mod nord, og byggeriet af den senere motorvej er endnu ikke begyndt. Foto: Kolding Stadsarkiv
Et af de nye store villakvarterer lå langs vestsiden af Vejlevej i Bramdrupdam. Nørreled, Sønderled og Vestervang er typiske vejnavne, som kan genfindes i mange byer, og altså også i Bramdrupdam. Her blev der bygget parcelhuse, for denne type hus - også kaldet typehuse, fordi de som regel blev bygget ud fra nogle enkelte grundtyper, som de enkelte typehusfirmaer tilbød, blev hurtigt danskernes foretrukne boligform. Mange af disse huse opstod som såkaldte medbyggerhuse, hvor familien selv leverede en del af byggearbejdet, for at holde prisen nede. Alligevel var der arbejdsmangel, heriblandt på håndværkere, så dengang var der næsten ingen, der beklagede sig over, at der kom udenlandsk arbejdskraft til landet. Billedet er hos Kolding Stadsarkiv angivet til at være taget i 1965, men er nok snarere fra begyndelsen af 1970'erne, for byggeriet af motorvejen rundt om Kolding er kommet i gang. Foto: Kolding Stadsarkiv
Det var stadig ikke alle, som havde råd til eller som ville bo i eget hus. De sociale boligselskaber havde derfor også travlt med at opføre nye boliger i løbet af 1960'erne, og et af de selskaber, der var aktive i Kolding, var det landsdækkende Lejerbo. Lejerbo byggede fire af de syv højhuse samt Munkebo, på hjørnet af Vejlevej og Esbjergvej. Her opstod et nyt boligkvarter med vejnavnene Cedervej, Cypresvej og Palmeallé, og ved sidstnævnte vej kom der også et mindre butikstorv. Her åbnede i 1968 et af byens første supermarkeder, Liva Super, der siden er flyttet i større lokaler og udvidet med en butik i Domhusgade, men stadig er lokalt ejet, og i dag er et af de få selvstændige supermarkeder i Danmark. Foto: Kolding Stadsarkiv
Brændkjærkirken kom til i 1966, da presset fra beboerne i de nye store boligområder langs Tvedvej og Agtrupvej efterhånden var blevet for stort, til at de kunne rummes i de hidtidige kirker. Brændkjærkirken blev bygget i etaper. Første etape indviedes i april 1966, den næste i begyndelsen af 1970'erne og den sidste i 1980. Foto: Kolding Stadsarkiv
Det første store selvbetjeningsvarehus, Føtex, holdt sit indtog i Kolding i 1965. Varehuset var forsynet med noget så nymodens som en rullende trappe, da Føtex endnu kun lå i Helligkorsgade, og textilafdelingen derfor måtte placeres på husets første sal. Efter få år købte Føtex flere ejendomme langs Søndergades østlige side, og de små hyggelige men noget faldefærdige byhuse blev revet ned og erstattet af et nyt moderne varehus. Det betød farvel til rulletrappen op til første sal - der kom en elevator og et cafeteria i stedet, men til gengæld kom der to lange rullegange i stedet, som fører op fra og ned til indgangen i Søndergade, der ligger lavere end resten af varehuset. Foto: Gudrun Heckmann/Kolding Stadsarkiv

HISTORIER OM EN BY

Kolding har en spændende historie. I 12 artikler ser Kolding Ugeavis tilbage på løst og fast om forskellige markante begivenheder og bygningsværker i Kolding bys historie. Artiklerne tager udgangspunkt i byens fysiske forvandling, og er på ingen måde en fuldstændig historisk gennemgang af byens historie fra 1890-2010, men skal blot virke som en appetitvækker til at beskæftige sig mere med Koldings spændende historie. Artikelserien er blevet til i samarbejde med Kolding Stadsarkiv, der venligt har stillet billederne til rådighed for denne artikelserie.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Galleri Leander vender tilbage til Østergade

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Stenderupskovene indtages af 400 cyklister

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Nu kommer der igen liv i det gamle posthus: Mylder af små sociale virksomheder rykker ind

Ugeavisen Kolding

Brændkjærhallen bobler med aktiviteter

Ugeavisen Kolding

Teaterforening viser skandaleskabende drama

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kom med Heidi indenfor i Julemandens Hus

Ugeavisen Kolding

BSB Industry opruster med project manager

Ugeavisen Kolding

140 bæredygtige juletræer har fundet vej til gågaden: Vi ved godt, at de deler vandene

Ugeavisen Kolding

Stort kreativt julemarked finder sted i Parkhallen i weekenden

Ugeavisen Kolding

Borgerskabt kunstværk udstilles på Trapholt

Ugeavisen Kolding

Børn og deres tegninger kan blive en del af lysfestivalen

Ugeavisen Kolding

Restaurant i Christiansfeld må lukke efter coronasmitte: Indehaver håber på genåbning op til travl julemåned

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Kejserbusk på fremmed grund

Ugeavisen Kolding

Rigmor kan fejre sin 100 års fødselsdag: Nu er det vist også på tide, at jeg kommer på plejehjem

Ugeavisen Kolding

Rune Nautrup genoptager fodboldkarrieren i lokal klub

Ugeavisen Kolding

Klumme: Sammen designer vi byrådet

Ugeavisen Kolding

Storcenter klar til anderledes black friday med varemangel og corona

Ugeavisen Kolding

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Ugeavisen Kolding

89-årig Kaj kom med 10.000 kr. til klovnene

Ugeavisen Kolding

I Kolding starter black friday ekstra tidligt i år

Ugeavisen Kolding

Lokal rallykører kåret til årets talent

Ugeavisen Kolding

Til bords med de kongelige: Rosenborg tømmes for Flora Danica-porcelæn, som sendes til Kolding

Ugeavisen Kolding

Slotssøbadet genbruger brugt brusevand - kan reducere energiudgifterne med 20 procent

Annonce