Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Så blev årets julebelysning tændt i Kolding

Ved rådhuset er der også ekstra blus på julebelysningen. Her finder man blandt andt en en stor julemandsfigur med lys i. Foto: Søren Gylling
Julebelysningen i Kolding midtby blev tændt fredag aften og får i år lov til at hænge og pynte ekstra længe.
Annonce

Kolding: City Kolding og Kolding Kommune har haft travlt med at skabe julestemning i gaderne, hvilket er lidt ekstra udfordrende i år, da der i øjeblikket graves mange steder for at få skabt en mere indbydende midtby.

Og selvom corona forhindrede det store julemandsshow på Akseltorv, så kan virussen ikke tage livet af julehyggen i midtbyen, hvor al julebelysningen i gågaderne traditionen tro blev tændt fredag aften kl. 17.

Som altid hænger rankerne og lyser over gågaderne, og foran Julemandens hus i Helligkorsgade, som ikke åbner for besøg i år, står der en stor lysende julemand, som man kan sidde på skødet af.

Derudover er der sat små skove af juletræer op ved julehuset, i starten af Jernbanegade, på Sønderbro og ved Føtex.

Ved rådhuset er der også ekstra blus på julebelysningen. Her finder man det store juletræ og endnu en stor julemandsfigur med lys i. Han har selskab af lysende rensdyr, julegaver og sløjfer.

I Latinerkvarteret er de små juletræer på husgavlene også klar til at sprede julehygge sammen med juletræet på Låsbybanke, og Erhvervsklubben Kolding har sørget for at pynte Banegårdspladsen med lysende juletræer.

Som noget nyt får julebelysningen lov til at hænge frem til og med uge fem, hvor der holdes Kold Festival i midtbyen.

- Det er sådan en mørk tid, og folk er så glade for det, så hvorfor ikke lade det hænge. Det bliver første gang nogensinde, vi lader det hænge så længe. Det håber vi, borgerne bliver glade for, , siger citychef Mette Schumacher.


Det er sådan en mørk tid, og folk er så glade for det, så hvorfor ikke lade det hænge. Det bliver første gang nogensinde, vi lader det hænge så længe. Det håber vi, borgerne bliver glade for.

Mette Schumacher, citychef, City Kolding


Corona forhindrede det store, traditionsrige julemandsshow på Akseltorv. Men pandemien kan ikke tage livet af julehyggen i midtbyen, hvor al julebelysningen i gågaderne traditionen tro blev tændt fredag aften kl. 17. Foto: Søren Gylling
Som altid hænger rankerne og lyser over gågaderne. Foto: Søren Gylling
Det store juletræ på Akseltorv er her naturligvis også i år. Foto: Søren Gylling
Den lysende julemand ved rådhuset har selskab af lysende rensdyr, julegaver og sløjfer. Foto: Søren Gylling
Julepynt og julelys i Kolding midtby. Foto: Søren Gylling
Julepynt og julelys i Kolding midtby. Foto: Søren Gylling
Julepynt og julelys i Kolding midtby. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce