Annonce
Ugeavisen Kolding

SE BILLEDERNE: Villy Søvndal sætter huset til salg

- Vi har ikke brug for så meget plads, fortæller 62-årige Villy Søvndal om huset på Bæklandsvej, hvor familien råder over 178 kvadratmeter i huset, 60 kvadratmeter kælder samt et anneks på 22 kvadratmeter. Fotos: Estate - Ole Dall Jensen

VIL FLYTTE. Tidligere SF-formand og udenrigsminister, Villy Søvndal, sætter villaen i Agtrup til salg. Huset er blevet for stor til den sygdomsramte familie, der gerne vil finde en bolig i samme område med plads til køkkenhave og smådyr.

Af Kim Dahl Nielsen
kini@ugeavisen.dk

TIL SALG: Så er der mulighed for at købe en tidligere udenrigsministers hus.
Den tidligere SF-formand, 62-årige Villy Søvndal, har nemlig sammen med sin familie sat villaen til salg på Bæklandsvej 9 i Agtrup. For knap 3,6 millioner kroner kan man købe den smukke patriciervilla på 178 kvadratmeter bolig fordelt på to etager, 60 kvadratmeter brugbar kælder samt et anneks på 22 kvadratmeter.

Læs også:

SE BILLEDERNE: Villy Søvndals nye liv

Villy Søvndal fortæller til Kolding Ugeavis, at der er to grunde til, at han sammen med sin kone, 44-årige Heidi Søvndal, samt hendes 10-årige datter, Mia, sætter huset til salg:
– Det er et hus med mange trapper, og da vi kun er min kone, hendes datter og mig, har vi ikke brug for så meget plads, fortæller Villy Søvndal.
Han blev selv ramt af en blodprop i hjertet den 22. oktober sidste år, og blot fem dage efter sin hjemkomst blev hans kone ramt af en utæt hovedpulsåre, der var ved at koste hende livet, og som hun endnu ikke er kommet helt over. Derfor er familiens liv blevet drastisk ændret:
– Jeg kan ikke længere arbejde med 120 kilometer i timen, og i stedet er jeg gået i gang med at finde ud af, hvad jeg skal bruge tiden til. Jeg er allerede i gang med at hjælpe nogle firmaer i udlandet, og så vil vi gerne finde et sted på landet, hvor vi kan have en køkkenhave og nogle smådyr, fortæller Villy Søvndal.

Se også huset og salgsopstillingen hos Estate - Ole Dall-Jensen her:

Villy Søvndals hus hos Estate - Ole Dall-Jensen

Når huset er solgt, vil Søvndal-parret og datteren dog ikke flytte fra Sdr. Bjert-området:
– Nej, vi bliver i området, for Mia går i skole herude, og vi har venner og bekendte herude, og det vil vi ikke undvære ved at flytte. Men nu vil vi gerne sælge huset først, og så må vi se, hvad der er af muligheder, fortæller Villy Søvndal.
Han kan i øvrigt fortælle, at næsten hele huset er blevet renoveret, efter det blev købt i 2008. Og i kølvandet på terrorangrebene mod kendte i Danmark samt hans tiltrædelse som udenrigsminister er huset også blevet topsikret:
– Ved købet af huset medfølger alle alarmsystemer samt al den sikkerhed, der er puttet i huset. Da jeg blev udenrigsminister, blev sikkerheden skærpet meget, og der er blandt andet lavet to sikre rum i huset til at gemme sig i, fortæller Villy Søvndal.

- Vi kunne godt tænke os et mindre sted på landet i samme område med køkkenhave og plads til smådyr, fortæller Villy Søvndal, der her er fotograferet foran det 22 kvadratmeter store anneks på Bæklandsvej i Agtrup. Foto: Kim Dahl Nielsen

VILLY SØVNDALS HUS I AGTRUP

Villy Søvndal bor sammen med sin kone, Heidi Søvndal, og hendes datter, 10-årige Mia, på adressen Bæklandsvej 9 i Agtrup. Villaen, der er fra 1908, er købt i 2008 for 2.545.000 kroner – og er nu sat til salg for 3.585.000 kroner. Huset, der ligger på en 1.085 kvadratmeter grund, består af 178 kvadratmeter bolig fordelt på to etager, 60 kvadratmeter kælder samt et anneks på 22 kvadratmeter. Huset er sat til salg hos Estate – Ole Dall-Jensen, der blandt andet beskriver huset således: ”Smuk patriciavilla med unik beliggende i det attraktive Sdr. Bjert - nænsom og gennemgribende moderniseret med respekt for villaens oprindelige stil og tilpasset nutidens ønsker til tidssvarende indretning.” Læs mere om boligen på www.estate.dk hos Estate – Ole Dall-Jensen.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Nu er det dahliatid

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Nøgne racister og højt til loftet: Kolding er en svømmehal

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Lækker vin, pingviner og lækre sandstrande: Familien Kolbach Schwencke nærmer sig Namibia på deres storslåede rejse

Ugeavisen Kolding

Skal Stenderupskovene være naturnationalpark?

Ugeavisen Kolding

Flere på jernhesten kræver bedre "hverdagscykelstier"

Ugeavisen Kolding

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Ugeavisen Kolding

Fynske Bank Fonden donerer golfudstyr til lokal golfklub

Ugeavisen Kolding

Ny frokostrestaurant er på vej i A.L. Passagen

Ugeavisen Kolding

Fokus på os der bor i kommunen:  Vi skal sammen bygge videre på alt det gode

Ugeavisen Kolding

Alle har ret til natur

Ugeavisen Kolding

Steen finder guld i folks gemmer: Nu kan du også få vurderet dine arvestykker

Ugeavisen Kolding

Den politiske organisation i Kolding skal slankes: Der er alt for mange møder

Ugeavisen Kolding

SF åbner valgcafe og udtrækker vinder af konkurrence

Ugeavisen Kolding

Morgenmad og kaffe to go: Ny café er åbnet i midtbyen

Ugeavisen Kolding

Hospice mangler plads

Ugeavisen Kolding

Kolding-museum vinder pris foran internationale konkurrenter: Trapholt er en rollemodel

Ugeavisen Kolding

Vi skal have større fokus på skoleelevernes kondition

Ugeavisen Kolding

En god kommune, der skal udvikles: Det er rigtige udfordringer nok, der er ingen grund til, at opfinde nogen

Ugeavisen Kolding

Kursus skal lære koldingenserne at gøre deres haver mere vilde

Ugeavisen Kolding

Kvartet byder på musikalsk rejse på Godset

Ugeavisen Kolding

Fyrtøjet: Historien om hvordan bedstefar fik prinsessen og kongeriget

Ugeavisen Kolding

Mange var vilde med vand

Ugeavisen Kolding

Fælleskirkelig aften stiller skarpt på islam i Danmark

Annonce