Annonce
Ugeavisen Kolding

Se lysfesten fra vandet: Her er årets højdepunkter til Kolding Light Festival

Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
En af årets største nyskabelser er muligheden for at sejle på åen i lysende elbåde - og så er juleshowet på Akseltorv tilbage.
Annonce

Kolding: Byen bliver lyst op i et væld af farver, når der torsdag klokken 17 for syvende gang bliver sat strøm til årets udgave af Kolding Light Festival.

Og selvom budgettet for festivalen i år er lidt lavere end tidligere, så forudser formand Otto Popp Clausen, at den vil virke større end nogensinde, blandt andet fordi det bliver lettere at opleve alle værkerne under årets festival.

- Man vil opleve det som den største, fordi det hænger bedre sammen, og man kan gå en tur på 3,5 kilometer rundt til alle installationerne, fortæller han.

I bunden af artiklen kan du se Ugeavisens anbefalinger til årets festival.

Kolding Light Festival 2019

Kontakten til selve Kolding Light Festival bliver tændt i den østlige del af Jernbanegade torsdag 5. december klokken 17:00.

De mange installationer lyser op torsdag, fredag og lørdag, og det hele bliver rundet af med et stort fyrværkerishow over Slotssøen lørdag klokken 21:15.

Det fulde overblik over installationer og arrangementer kan findes på www.k-l-f.dk.

Annonce

Nye højdepunkter og permanente værker

Blandt årets største nyheder er en stor lysende velkomstportal på Banegårdspladsen og muligheden for at sejle langs en række af årets installationer på Kolding Å. Og så har folkene bag festivalen udviklet en mobilvenlig hjemmeside, hvor man kan få et overblik over de mange lysinstallationer, og hvor man selv befinder sig.

Samtidig er antallet af permanente installationer vokset år for år. Sidste år kom det interaktive værk "Spejlinger" til i Nicolaigården, og i år bliver ny justerbar gadebelysning indviet i Jernbanegade i forbindelse med festivalen. Dermed er antallet af faste lysværker i midtbyen oppe på seks, og Otto Popp Clausen håber, at der i fremtiden kommer endnu flere til.

- Vil gerne have flere af de permanente installationer, og vi opfordrer bygherrer til at installere programmerbart lys på deres bygninger. Det gør lysfestivalen mere fast funderet, at der er de her permanente installationer, siger han.

Annonce

Mange kobler sig på

Parallelt med Kolding Light Festival kører en lang række andre arrangementer, så der er nok at give sig til i Kolding fra torsdag til lørdag.

- Der er voldsomt mange sideløbende aktiviteter, som vi ikke har noget med at gøre. Mange kobler sig på, og Kolding Light Run har for eksempel været udsolgt i flere måneder, Mungo Park laver lyskaraoke, der er julemarked på Koldinghus og Designskolen, og Trapholt har koblet sig på med noget, der er relateret til lysfestivalen. Der er herligt mange, der kobler sig på, siger Otto Popp Clausen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce