Annonce
Ugeavisen Kolding

Sexlysten har både en bremsepedal og en speeder

Billedtekst: Hvad hjælper det at træde sex-speederen i bund, hvis den ene eller begge også har foden på bremsen? Ill: Colourbox.

Parliv: Her er et groft forsimplet billede. Men: Forestil dig, at din sexlyst er en bil, som har:

  • En speeder, som aktiveres med påvirkninger, fx at røre eller blive rørt (også uden for de erogene zoner!), at sanse, fx dufte eller at se seksuelle billeder eller at fange et særligt blik.
  • En bremsepedal, som aktiveres af fx seksuelt præstationspres, hverdagsbekymringer, utryghed i parforholdet, skamfølelse eller følelsen af at være uattraktiv.

De to pedaler virker uafhængigt af hinanden. Så man kan sagtens have en lyst, som ikke kommer nogen vegne, fordi bremsen er trådt i bund.

Annonce

Det er godt at skelne mellem impulsiv lyst og lyst udløst af ydre påvirkninger. I et længerevarende parforhold vil manden typisk nemmere få lyst til sex spontant – altså uden at være blevet pirret til det. Han får populært sagt oftere og nemmere lyst til at sætte sig ind i bilen.

Har du lyst til at få lyst?

Derfor vil mange kvinder umiddelbart svare nej, når den selvantændte mand spørger, om hun har lyst til sex. Men han vil ofte få et andet svar, hvis han spørger: ”Har du lyst til at få lyst?”

Og det er meget lettere for kvinden at stige ind i bilen, hvis hun ikke har en forestilling om, at manden kun oplever køreglæde ved hurtige accelerationer og høj fart.

Det er her, speederen og bremsen kommer ind i billedet. For hvad hjælper det at træde speederen i bund, hvis den ene eller begge også har foden på bremsen?

Derfor er de to nødt til at have en kærlig og varm snak om, hvad der slukker og tænder deres lyst. Og her kan det være en hjælp at give afkald på alt det, man tror om sin partner seksuelt. Vær nysgerrig. Gå på opdagelse. Udforsk, som om I startede forfra på jeres sexliv sammen.

På denne side finder du en samling spørgsmål, som I kan tage udgangspunkt i.

https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/sexmyter kan I læse mere og klikke på links til mere viden om bremse/speeder modellen, som kaldes ”The dual control mode of sexual response.” Modellen er skabt af det amerikanske Kinsey-institut, som er banebrydende inden for sexologisk forskning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Annonce