Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Ny øl-attraktion er klar til sommerbesøg

Når man kommer ind i det nye bryghus på Nordager 15, er ølstuen det første rum, man træder ind i. Det er her, der bliver arrangeret øl- og ginsmagninger, og det er også dette lokale, der kan bookes til selskaber. Der er plads til 80-100 gæster i ølstuen, og ved selskaber har Trolden Destilleri og Bryghus også mulighed for at arrangere spisning.
Troldens nye store bryghus er i fuld sving, og der er åbnet for de første smagninger. Drømmen er at gøre bryghuset til en turistattraktion.
Annonce

Kolding: De havde glædet sig, Michael Svendsen og medarbejderne på Trolden Destilleri og Bryghus. I oktober tog de første spadestik til et næsten 1000 kvadratmeter stort nyt bryghus på Nordager, og 1. april var de klar til at flytte ind og vise de nye omgivelser frem.

Men så lukkede landet ned, og først i sidste weekend kunne Trolden invitere til den første ølsmagning i det nye bryghus.

- Vi har ikke haft nogen gæster siden starten af marts i det gamle bryghus, så her har været underligt spøgelsesagtigt. Vi er stolte af det, vi går og laver, og vi vil jo rigtig gerne fortælle om det, så det har vi virkelig savnet, siger Michael Svendsen.

Trolden Bryghus blev etableret i 2005, og mens mange nok især kender Trolden for bryghusets udvalg af øl, så er der også kommet en række andre produkter på hylden i løbet af de 15 år. I baren har Michael Svendsen således et udvalg af sin egen spiritus som gin, likør, rom, snaps, vodka og whisky.
Annonce

En attraktion

Allerede nu er der planlagt åbne øl- og ginsmagninger hos Trolden de fleste lørdage sommeren over, og ligesom i det gamle bryghus på Olaf Ryes Gade er det muligt at booke ølstuen til selskaber. Og Michael Svendsen har ambitioner om at sætte endnu flere nye tiltag i søen.

- Vi vil gerne trække turister til byen endnu mere end før og gøre stedet til en attraktion. Vi arbejder på flere aktiviteter hen over sommeren fredag til søndag. Der er gode muligheder herude med god plads omkring, siger han med henvisning til et grønt område foran bryghuset og en stor parkeringsplads, der for eksempel vil kunne bruges til festival eller andre udendørs arrangementer.

- Der er rigtig mange ting, vi gerne vil, og meget af det blev sat på hold i forbindelse med coronakrisen, så vi skal lige komme i tanker om, hvad det egentlig var, vi drømte om tilbage i marts, siger Michael Svendsen.

Annonce

Vigtig beliggenhed

Med flytningen til det nye bryghus er Trolden rykket ud af det centrale Kolding til byens nordligste industrikvarter, men selvom det måske ikke lyder som en placering i verdens navle, så er Michael Svendsen begejstret for området og de nye muligheder, det giver. Og han frygter ikke, at flytningen vil afholde nogen fra at besøge bryghuset.

- Beliggenheden er jo vigtig, så det har ligget os meget på sinde. Det er blevet lettere at komme hertil udefra, og folk skal nok komme herud, hvis det er interessant nok, det vi tilbyder, siger han og tilføjer, at bryghusets gæster normalt er gode til selv at arrangere hjemkørsel, når de har været på besøg.

En stor del af de 1000 kvadratmeter i det nye bryghus bliver brugt til lager. Derudover er der også blevet plads til kontor til Michael Svendsen og hans medarbejdere. "Vores lager her har næsten den samme plads, som vi havde totalt set før i det gamle bryghus. Hvordan det kunne lade sig gøre, kan jeg faktisk ikke se, når jeg står her og kigger på det. Før sad vi bare og arbejdede på en trækasse i ølstuen, og vi skulle pakke alt væk, når der var gæster," siger Michael Svendsen.
Der er god plads i produktionslokalet. I første omgang har Michael Svendsen flyttet sit gamle udstyr med, men målet er snart at udvide. "Der er plads til dobbelt så meget udstyr herinde, og det er drømmen, at vi inden for en overskuelig fremtid kan få en større tank på," siger bryghusejeren, som står i spidsen for en virksomhed med fire fastansatte og et par håndfulde timeansatte.
"Vi er gået lidt ned i produktionen i coronatiden, men ellers har vi været på fuld skrald inden da, og vi er lige så stille ved at finde vores ben igen og kommer snart i fuld drøn igen," siger Michael Svendsen, som kan brygge cirka 700 liter øl ad gangen. "Vi laver måske om året, hvad Carlsberg laver på en dag. Det skal være, så vi stadig har en føling med det, ellers gider vi det ikke,
I en lille hal ved siden af bryggeriet finder man Troldens lager af whiskytønder. Lokalet er lyst svagt op for at give en grotteagtig stemning, og det er en af de ting, som Michael Svendsen glæder sig til at vise sine gæster. "Vi vil gerne gøre endnu mere i turisme og give folk en oplevelse. Vi har selv set det på vores studieture i Skotland, og det vil vi gerne give videre til vores egne gæster," siger Michael Svendsen, som i fremtiden gerne vil producere endnu mere whisky.
Når man har været på rundvisning eller til øl- eller ginsmagning på Trolden Bryghus er der også mulighed for at besøge denne lille butik med et udvalg af de flasker, der bliver produceret i bryghuset.
Sådan ser det nye bryghus og destilleri ud udefra. I højre side kan man gennem en stor glasfacade kigge indenfor i produktionen, hvor de kobberkedler, der bliver lavet alkohol på, er i front.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce