Annonce
Ugeavisen Kolding

Skoletjenesten og Kolding Kommune indgår partnerskab

Skoletjenesten Kolding blev oprettet den 1. januar 2021 og er forankret på Kolding Stadsarkiv. Skoletjenesten leverer kulturhistoriske læringsforløb til Kolding Stadsarkiv, Museum Kolding og Kongernes Samling - Koldinghus. Foto: PR

Kolding: Skoletjenesten og Kolding Kommune indgår partnerskab i de kommende tre år. Gennem etablering af en regional koordinatorfunktion i Skoletjenesten Kolding skal samarbejdet styrke kvaliteten af undervisning i eksterne læringsmiljøer i Kolding Kommune og resten af Trekantområdet.

- Det er Skoletjenestens mangeårige erfaring, at regionale og nationale netværk udgør et stærkt fundament for at styrke kvaliteten af undervisning i eksterne læringsmiljøer. Det længerevarende samarbejde med Kolding Kommune giver særlige forudsætninger for at igangsætte aktiviteter, der kan udvikles og forankres over tid, siger Dorte Villadsen, pædagogisk udviklingschef i Skoletjenesten.

Samarbejdet udmønter sig konkret gennem en regional koordinatorfunktion hos en fast medarbejder i Kolding Stadsarkiv. I tæt samarbejde med Skoletjenesten skal den regionale koordinator blandt andet tilbyde sparring til eksterne læringsmiljøer og understøtte netværksdannelse på tværs af regionen.

Det treårige samarbejde løber indtil videre frem til den 31. december 2023.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

En historisk chance

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce