Annonce
Ugeavisen Kolding

Slotssøbadet vil lave trætop-hotel ved vandrehjemmet: Skal have udsigt over slottet og byen

Det er her bag ved Danhostel i Kolding, at Slotssøbadet planlægger at etablere Koldings første trætop-hotel. Arkivfoto: Søren Gylling
Slotssøbadet, der driver Danhostel i Kolding, arbejder med planer om at etablere et trætop-hotel i træer ved vandrehjemmet - og med udsigt over Kolding. Der skal dog først skaffes penge og tilladelser.

Kolding: En helt ny form for overnatning kommer måske til at se dagens lys i Kolding i løbet af det næste år til halvandet.

Hos Slotssøbadet, der står for driften af vandrehjemmet Danhostel, ser man muligheder i at etablere et overnatningstilbud, hvor gæsterne kan komme tættere på naturen end normalt - og hvor man samtidig kommer op i så høje luftlag, at man kan nyde udsigten over Kolding by og Koldinghus.

Et trætop-hotel med i første omgang to-tre hytter oppe i trækronerne ved vandrehjemmet på Ørnsborgvej er noget af det, der står øverst på Otto Skaks ønskeliste.

Annonce

Han er direktør for Slotssøbadet, der foruden svømmehallen også står bag Dronning Dorotheas Badstue, Kongeåbadet, Forum Kolding Bramdrupdam og altså Danhostel.

Han forklarer, at man andre steder i landet kan se, at man har stor succes med denne type overnatning, hvor man bor på en lidt anderledes måde, og at man fra Slotssøbadets side gerne vil bidrage til at udvikle nye bæredygtige produkter.

- Vi synes, at Kolding har så meget, og beliggenheden ved Danhostel er helt unik. Det er det bedste sted til sådan en overnatning. Derfra kan gæsterne se kongeslottet og opleve vores dejlige by, siger Otto Skak.

Mangler millioner

Det er dog ikke helt billigt at etablere trætop-hytter, og ifølge Otto Skak vil etableringsprisen per hytte være mellem en og fire millioner kroner - afhængig af udgifterne til blandt andet sikring af skrænten og understøttelse af træerne og hytterne.

Otto Skak forklarer, at man vil søge fonde om økonomisk støtte, "fordi det er et så unikt projekt". Desuden vil man bruge egne midler, "for vi tror, det er en god forretning", tilføjer han.

Der vil ikke blive etableret toilet i trætop-hytterne, men der kommer et minikøkken, elektricitet og håndvask op i højderne. Og gæsterne i hytterne kan altid kravle ned og benytte sig af faciliteterne på vandrehjemmet.

Det er Kolding Kommune, der ejer vandrehjemmet i Kolding. Slotssøbadet har en femårig forpagtningsaftale med kommunen.


Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Annonce
Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: De brogede blade

Ugeavisen Kolding

Sarkasme kan blive en tikkende bombe under parforholdet

Ugeavisen Kolding

Trods corona-restriktion og afstand: Kønssygdom stortrives i landsdelens største byer

Ugeavisen Kolding

Madbloggeren Johan har anmeldt nogle af verdens bedste restauranter: - Det er blevet værd at gå ud i Kolding

Ugeavisen Kolding

Den Lille Kok skal rives ned: Nu flytter Camilla firmaet fra Kolding til Vejle

Ugeavisen Kolding

Trapholt præsenterer udstilling inspireret af coronapandemien

Ugeavisen Kolding

Mystiske fodspor og vandhaner der tænder af sig selv: Ansatte på byens egnsteater er ikke i tvivl - det spøger

Annonce