Annonce
Ugeavisen Kolding

Söderberg & Partners overtager Hansson & Partners i Danmark

Torben Stubberup. administrerende direktør for Söderberg & Partners skadesforsikring i Danmark, kan glæde sig over, at det er lykkedes at tage et vigtigt strategisk skridt med overtagelsen af Hansson & Partners. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Kolding: Söderberg & Partners Danmark har indgået aftale om at overtage skadeforsikringsmægleren Hansson & Partners A/S med kontorer i Aalborg og Kolding. Hansson & Partners arbejder med formidling og rådgivning inden for skadesforsikring.

- Söderberg & Partners har en klar målsætning om at øge sin markedsandel blandt mellemstore og store virksomheder i industrien og det offentlige. Med Hansson og Partners som en del af Söderberg & Partners tager vi et stort og vigtigt strategisk skridt på vej mod det mål, siger Torben Stubberup, administrerende direktør for Söderberg & Partners skadesforsikring i Danmark.

I forbindelse med overtagelsen træder Klaus Hansson tilbage, og den hidtidige COO, Pia Eienstrand Junker, er udnævnt til ny administrerende direktør for Hansson & Partners. Dermed er et generationsskifte, som blev indledt for nogle år siden, fuldendt.

Hansson & Partners beskæftiger 14 medarbejdere med kontor i Aalborg og Kolding og vil fortsat drive mæglervirksomheden under eget navn og varemærke som del af Söderberg & Partners Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Annonce