Annonce
Ugeavisen Kolding

Sparekassen Koldings Fond har givet tilskud til Kolding Børnehøjskole

Forstander for Kolding Børnehøjskole, Katrine Jørgensen, tager imod donationen på 55.000 kr. fra Sparekassen Koldings Fond. Sparekassen Koldings Fond er stiftet i forbindelse med, at Sparekassen Kolding fusionerede med Sparekassen Bikuben, som i dag er en del af Danske Bank. Sparekassen Kolding blev oprindeligt stiftet i år 1856. Pressefoto
Sparekassen Koldings Fond har doneret 55.000 kroner til nyt multimøbel i KFUM og KFUK i Koldings nye Børnehøjskole.

Kolding: Til marts åbner Koldings nye Børnehøjskole, og stedet kan nu takket være en donation fra Sparekassen Kolding Fond åbne med et helt nyt pædagogisk multimøbel.

Forleden modtog forstander for børnehøjskolen, Katrine Jørgensen, en donation fra Sparekassen Koldings Fond på 55.000 kroner, der skal gå til det nye møbel, som skal danne rammen om alle fællessamlingerne på Børnehøjskolen. Det er tanken, at børnene samles ved møblet til fællessang og fortælling, som er med til at gøre verden større for dem.

Det er studerende på Designskolen Kolding, som i et eksamensprojekt har designet møblet til Kolding Børnehøjskole.

Annonce

- Børnehøjskolen er et nyt og utroligt spændende initiativ, hvor der er fokus på børns liv, fællesskab og sammenhold. Samtidigt syntes vi, det er meget positivt, at møblet designes og produceres lokalt i et samarbejde mellem Designskolen og Kolding Børnehøjskole, så det er vi glade for at kunne støtte, siger områdedirektør i Danske Bank Niels E. Mortensen i en pressemeddelelse.

Hos den nye børnehøjskole kan børn mellem 6 og 12 år kan tilmelde sig et kursus, som de går på én eftermiddag om ugen i 8 uger. Det foregår på torsdage klokken 16.00-18.45 med første kursusdag den 3. marts 2022. Der er kurser inden for musik, krea og madlavning.

Om Kolding Børnehøjskole

KFUM og KFUK i Kolding har taget dette initiativ for at endnu flere børn i Kolding skal møde det frivillige foreningsliv og selv blive en del af det – og for at give børn i Kolding et nyt, spændende sted at være i fritiden.

Kolding Børnehøjskole skal være et levende hus med kreative kurser og aktiviteter for 6-12-årige børn. Børnehøjskolen skal være med til at skabe nye fællesskaber, kultur og læring for børn - også for dem, der ellers ikke har et godt sted at være.

Målet er, at børnene oplever glæden ved at lære og skabe ting i fællesskab med andre. De skal få et frirum, hvor de kan øve sig på at være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet.

På Børnehøjskolen handler det ikke om at være den bedste, største, hurtigste eller stærkeste, men om at være noget for andre, og derigennem blive til nogen selv.

Kolding Børnehøjskole vil være en aktiv del af sin omverden og bidrage til det lokale liv i Kolding. Med Børnehøjskolen får byen en ny og anderledes kulturinstitution med høj faglig kvalitet til børn og en unik mulighed for studerende på uddannelsesinstitutioner til at prøve dem selv af som frivillige og som undervisere.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Annonce
Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Trods corona-restriktion og afstand: Kønssygdom stortrives i landsdelens største byer

Ugeavisen Kolding

Trapholt præsenterer udstilling inspireret af coronapandemien

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: De brogede blade

Ugeavisen Kolding

Madbloggeren Johan har anmeldt nogle af verdens bedste restauranter: - Det er blevet værd at gå ud i Kolding

Ugeavisen Kolding

Den Lille Kok skal rives ned: Nu flytter Camilla firmaet fra Kolding til Vejle

Ugeavisen Kolding

Mystiske fodspor og vandhaner der tænder af sig selv: Ansatte på byens egnsteater er ikke i tvivl - det spøger

Ugeavisen Kolding

Sarkasme kan blive en tikkende bombe under parforholdet

Annonce