Annonce
Ugeavisen Kolding

Spisested åbner for intimkoncerter med store danske navne

Komiker Daniel Lill har startet sit eget event- og markedsføringsbureau og står i samarbejde med spisestedet Milas & Malthes bag en række intimkoncerter på scenen her. Første koncert bliver med Anders Blichfeldt 17. juni. Foto: Steffen Nielsen
Fremover vil man med jævne mellemrum kunne opleve intimkoncerter med kendte danske musikere på spisestedet Milas & Malthes. Første koncert er med Anders Blichfeldt 17. juni.

Kolding: En aften var komiker Daniel Lill ude at spise på Milas & Malthes på Akseltorv. Maden var god, og det samme var stemningen, og pludselig fik den 33-årige standupper en idé.

- Jeg synes, det er et godt lokale med en god stemning, så jeg tog fat i ejeren og sagde, at vi skal da lave nogle intimkoncerter herinde, fortæller Daniel Lill, som bor i Kolding og i begyndelsen af året startede sit eget event- og markedsføringsbureau, der står for at arrangere koncerterne.

Første koncert bliver 17. juni med Anders Blichfeldt, der blandt andet er kendt som frontmand i Big Fat Snake, og billetterne inkluderer aftensmad på Milas & Malthes, inden musikken begynder klokken 20. Senere på måneden kommer der endnu en koncert med et endnu ikke offentliggjort navn.

Annonce

- Det skal være store navne, hvor du skal holde dig til, hvis du skal nå at have en billet, siger Daniel Lill, som ser et stort potentiale i de små koncerter.

- Jeg synes, det er fedt, at man kan komme helt tæt på, og jeg har ikke set den her slags intimkoncerter andre steder i Kolding, så det kan tilbyde noget nyt til byen, siger han.

Vil skubbe til kulturen

Intimkoncerterne på Milas & Malthes er kun det første initiativ fra Daniel Lill, som fortæller, at han har planer om mange flere events i Kolding.

- Jeg vil gerne skubbe til kulturen og sætte Kolding på kortet kulturmæssigt. Jeg ser et kæmpe potentiale i, at Kolding kan udvikle sig til Syddanmarks kulturhovedstad, for her er så mange ildsjæle og fede steder, men det kræver, at der er nogle tilbud, og at der er nogen, der tør lægge hånden på kogepladen, siger han.

Du kan læse mere om koncerten med Anders Blichfeldt og fremtidige intimkoncerter hos Milas & Malthes på facebook.com/milasogmalthes.


Jeg synes, det er et godt lokale med en god stemning, så jeg tog fat i ejeren og sagde, at vi skal da lave nogle intimkoncerter herinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Budget med bagsider

Ugeavisen Kolding

Lidt mere velfærd

Annonce