Annonce
Ugeavisen Kolding

Stephanie fra Kolding er født med både mandlige og kvindelige egenskaber

- Jeg blev opdraget til at være dreng - men jeg har aldrig set mig selv som en dreng, fortæller 29-årige Stephanie Stine Skaaning, der først som 26-årig fik skiftet sit drengenavn og cpr-nummer ud.

Stephanie Stine Skaaning blev opdraget til at være dreng - men har altid følt sig som en pige. Senere fandt hun ud af, at hun er interkønnet - altså født med både mandlige og kvindelige egenskaber. Med masser af traumer og selvmordsforsøg i bagagen håber den 29-årige Kolding-kvinde nu, at hun kan samle penge for at få foretaget de nødvendige operationer i udlandet.

Stephanie Stine Skaaning har ikke haft noget nemt liv.

Hun er nemlig født interkønnet, men blev opdraget som en dreng, selv om hun altid har følt sig som en pige.

Som 29-årig kæmper hun stadig en hård kamp. Men som førtidspensionist har hun ikke de omkring 200.000 kroner, der skal til for, at hun i udlandet kan få foretaget de køns-korrigerende operationer og behandlinger, der skal til for, at hun kan leve et normalt liv som kvinde.

Har aldrig set mig

selv som en dreng

Stephanie Stine Skaaning er født på Sjælland - og vokset op i en landsby lige uden for Viborg.

Hverken læger, familie eller andre opdagede tilsyneladende, at hun var interkønnet:

- Så jeg blev opdraget til at være dreng, men jeg har aldrig set mig selv som en dreng. Jeg kan ikke huske noget tidspunkt, hvor jeg ikke har følt mig som en pige, fortæller hun fra stuen i hjemmet hos Inge Toft Thapprakhon, som hun sidste år mødte og blev forlovet med.

Da hun voksede op, gik hun med meget stort tøj for at skjule sine former for at se mere drenget ud, da hun frygtede, at hun ville blive udsat for vold, hvis folk så, at hun lignede en pige. Derfor opdagede folk i hendes omgangskreds heller ikke noget. Hendes familie anede heller ikke, at der var noget, der hed interkøn, siger de.

Jeg var jaloux

på de andre piger

Hun husker i dag tydeligt, at hun ikke var og følte sig som de andre drenge, da hun voksede op blandt tre brødre:

- Som lille var jeg jaloux på de andre piger, og jeg ville så gerne have det samme tøj som dem. Mine forældre har senere sagt til mig, at jeg ikke opførte mig som mine brødre. Samtidig var der også nogle andre forældre, der klagede over, at jeg var for kærlig over for deres drenge. Når jeg var ude at lege mer andre, ville jeg gerne give dem et kram, men det blev drengene meget utrygge ved, erindrer Stephanie Stine Skaaning.

- Mine forældre ville heller ikke give mig pige-legetøj. På et tidspunkt legede jeg også meget med påklædningsdukker. Men så sagde mine forældre, at det skulle jeg ikke bruge tid på. Som otte-årig begyndte jeg at hugge pigetøj fra tøj-snorene, hvor vi boede. Så gik jeg med pigetøjet inden under drengetøjet, Jeg var meget bange for at blive opdaget, og da mine forældre opdagede det, brændte de tøjet i en olietønde ud i haven, fortæller hun og tilføjer om sin skoletid:

- Jeg legede ikke med nogen. Jeg var tabu - og havde ikke rigtigt nogle venner. Drengene gav mig tæsk, og pigerne ignorerede mig bare.

Begyndte at få

bryster som 11-årig

Som 11-årig blev hun dog lidt klogere på sin specielle situation

- De fysiske forandringer begyndte at komme som 10-11-årig, da jeg fik bredere hofter og begyndte at få bryster, men mine bryster voksede ikke særligt meget. Jeg gik derfor på biblioteket og forsøgte at finde ud af, hvorfor jeg var anderledes. Her læste jeg og fandt ud af det om at være hermafrodit, og det troede jeg så, at jeg var. Men jeg havde det rigtig svært, og jeg fik ikke nogen hjælp, fortæller Stephanie Stine Skaaning.

Hun fortæller, at han stadig gik med meget store hættetrøjer og blev nødt til at binde sine bryster ind, så det så ud som om, at hun havde en flad brystkasse for at passe ind i billedet af , at hun var en dreng.

Som 17-årig kom den næste store forandring i hendes krop:

- Jeg begyndte at udvikle skæg, og det kunne jeg ikke li'. Derfor begyndte jeg også at undersøge, om der ikke var et sted, jeg kunne søge hjælp, fortæller hun.

Har forsøgt

selvmord flere gange

Hun fandt dog ikke nogen at kunne dele sine frustrationer med.

Det lykkedes heller ikke efter sin skoletid at gennemføre nogen uddannelser, og flere selvmordsforsøg blev det også til som helt ung. Uden at hun for alvor fik hjælp.

- Det er ikke så rart at tænke på, fortæller hun om de forgæves selvmordsforsøg, hun i desperation udsatte sig selv for.

Hendes forlovede, Inge Toft Thapprakhon, tilføjer:

- Det er superhårdt som pårørende at opleve, hvordan Stephanie sommetider har det. Der er dage, hvor hun ikke magter at stå ud af sengen eller kan se sig selv i spejlet, fortæller hun.

Takkede nej til

at blive en mand

Først som 26-årig kommer Stephanie Stine Skaaning for alvor videre, da hun tager kontakt til en gynækolog og efterfølgende en endokrinologisk afdeling.

- Jeg tager til en gynækolog for at få hormonbehandling, så jeg kan komme igennem min pubertet. Han kalder det, jeg er, for en kønsvariant, og jeg får taget en blodprøve, der viser, at jeg har kromosom-sammensætningen 47 XXY-karyotypen. Ifølge den internationale definition er man derfor interkøn, fortæller hun og tilføjer:

- Samtidig får jeg af lægen at vide, at jeg i Danmark pr. definition er en mand, fordi vi i Danmark sætter lighedstegn mellem kromosom-sammensætningen 47 XXY og Klinefelters Syndrom, som kun er mænd.. Jeg blev derfor tilbudt at få fjernet brysterne og få testosteron-behandling for at gøre mig til en mand. Men det takkede jeg nej til, fortæller Stephanie Stine Skaaning.

Det anerkendes af den internationale forskning, at der også er kvinder med 47 XXY-varianten, og Stephanie Stine Skaaning har faktisk fællestræk med de 13 47 XXY-kvinder, der kendes.

- Jeg er en minoritet i minoriteten, da der i forskningen kun er beskrevet 13 kvinder med 47 XXY-sammensætningen, fortæller hun og tilføjer:

- Men jeg kan ikke få kønskorrigerende behandling i det offentlige, fordi vi i Danmark følger WHO's retningslinjer, og de siger, at man som interkønnet ikke kan tildeles diagnosen transseksuel, som er den eneste diagnose, der giver adgang til kønskorrigerende kirurgi, fortæller hun.

Køns-operationer

koster 200.000 kroner

Efter det afgørende møde med det danske sundhedsvæsen og betegnelsen interkøn skiftede hun som 26-årig sit drengenavn ud med et pigenavn og forvandlede også sit cpr-nummer til et kvinde-nummer.

Samtidig besluttede hun sig for at få lavet de forandringer, der skal gøre hende til en rigtig kvinde:

- Mit højeste ønske er at få foretaget køns-korrigerende kirurgi samt en hormonbehandling, men det kan jeg ikke få foretaget i Danmark, siger hun

Derfor har hun rettet øjnene mod udlandet, hvor læger i USA, Tyskland og Canada blandt andet kan lave de operationer, som Stephanie Stine Skaaning gerne vil have foretaget.

- Men det vil koste omkring 200.000 kroner, og de penge har jeg ikke, fordi jeg "kun" har en førtidspension at leve af, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg kigger derfor efter en masse legater, og så har jeg også startet en indsamling under navnet Interkøn til operationen via Caremaker, som er en donations-side, fortæller hun.

Hun er frustreret over, at hun er så langt fra sit mål, og det samme er hendes forlovede, Inge Toft Thapprakhon:

- Vi ved ganske enkelt ikke, hvordan vi skal skaffe de penge. Og det er 200.000 kroner, der skiller Stephanie fra det liv, hun gerne vil leve, fortæller hun.

Drengene gav mig tæsk, og pigerne ignorerede mig bare.
Stephanie Stine Skaaning om sin skoletid, hvor hun blev opdraget som en dreng - men følte sig som en pige

Stephanie Stine Skaaning om sin skoletid, hvor hun blev opdraget som en dreng - men følte sig som en pige

Hvad er interkøn?

Inter betyder imellem - og interkønnede er personer, der ikke klart kan defineres entydigt som mand eller kvinde. Tidligere kaldte man interkønnede for hermafroditter.

Interkønnede er således født med en genetisk variation, så man har en blanding af både hanlige og hunlige køns-egenskaber.

Den genetiske variation betyder, at interkønnede har eller kan have fysiske variationer i kromosomer, genetiske udtryk, hormoner og reproduktive organer som testikler, penis, klitoris og æggestokke.

Det anslås, at mellem en til to promille af verdens befolkning er født med en interkøns-variation. Der findes intet overblik over, hvor mange interkønnede personer, der er i Danmark - men tallet skønnes til at være på omkring 10.000 personer, hvoraf omkring 1.000 er født med ikke entydigt definerbare kønsorganer.

Læs meget mere på intersexdanmark .wordpress.com

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Koldingbowler kom hjem med EM-medaljer

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

John Frandsen ansætter ny erhvervsmægler

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Poul Erik og Pernille har sat deres lystejendom til salg: Her er 100 forskellige træer, ro og et venligt spøgelse

Ugeavisen Kolding

Plads til os alle på arbejdsmarkedet

Ugeavisen Kolding

Affaldssorteringen i Kolding Kommune er på rette kurs

Ugeavisen Kolding

19-årig ny i spidsen for Liberal Alliance i Kolding

Ugeavisen Kolding

Sdr. Bjert blev til det vilde vesten

Ugeavisen Kolding

Kolding præsenterer laveste ledighedstal i et år

Ugeavisen Kolding

Naturnationalpark på Stenderuphalvøen – Nej tak! Lad nu den naturlige vildtbestand have fred og ro i vore skove

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Nu er det dahliatid

Ugeavisen Kolding

Lækker vin, pingviner og lækre sandstrande: Familien Kolbach Schwencke nærmer sig Namibia på deres storslåede rejse

Ugeavisen Kolding

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Ugeavisen Kolding

Nøgne racister og højt til loftet: Kolding er en svømmehal

Ugeavisen Kolding

Ny frokostrestaurant er på vej i A.L. Passagen

Ugeavisen Kolding

Skal Stenderupskovene være naturnationalpark?

Ugeavisen Kolding

Steen finder guld i folks gemmer: Nu kan du også få vurderet dine arvestykker

Ugeavisen Kolding

Flere på jernhesten kræver bedre "hverdagscykelstier"

Ugeavisen Kolding

Fynske Bank Fonden donerer golfudstyr til lokal golfklub

Ugeavisen Kolding

Fokus på os der bor i kommunen:  Vi skal sammen bygge videre på alt det gode

Ugeavisen Kolding

Alle har ret til natur

Ugeavisen Kolding

Den politiske organisation i Kolding skal slankes: Der er alt for mange møder

Ugeavisen Kolding

SF åbner valgcafe og udtrækker vinder af konkurrence

Ugeavisen Kolding

Morgenmad og kaffe to go: Ny café er åbnet i midtbyen

Annonce