Annonce
Ugeavisen Kolding

Stort outlet med børnetøj kommer til Kolding

Der var kø for at komme ind og gøre et godt køb, da Outletland besøgte Kolding i august sidste år. I år kommer den midlertidige pop-up butik med børnetøj til byen i september, hvor den igen flytter ind på Albuen 5. PR-foto
En stor midlertidigt outlet-butik med tøj og sko til børn åbner i Kolding i september.
Annonce

Kolding: Sidste sommer havde Outletland stor succes, da de åbnede en midlertidig butik med tøj til børn i Kolding. Og derfor vender kæden nu retur til byen med en midlertidig pop-up butik, som åbner 30. august og kan besøges frem til og med 29. september.

Her vil man kunne finde børnetøj og -sko fra mærker som Noa Noa, Mini A Ture, Color Kids, Småfolk, Minymo, Me Too, Mala og Papfar.

I en pressemeddelelse lover Outletland nye kollektioner med efterårs- og vintertøj fra mere end 35 forskellige brands, og forretningen skriver endvidere, at man kan forvente at spare mange penge på tøjet.

Der forhandles tøj til børn fra 0 til 10 år, men man vil kunne finde sko og overtøj helt op til størrelse 16 år.

Butikken indretter sig ligesom sidste år i lokaler på Albuen 5, lige overfor Kolding Storcenter, hvor den råder over 1.000 kvadratmeter.

Åbningstiderne bliver torsdag og fredag fra kl. 10 til 19, lørdag og søndag fra kl. 10 til 16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce