Annonce
Ugeavisen Kolding

StudiebyFestival præsenterer ung popsanger: Alexander Oscar giver gratis friluftskoncert i Kolding

Den 20-årige danske sangskriver Alexander Oscar medbringer hits som Complicated og Number, når han optræder ved Kontur StudiebyFestival i Kolding fredag 6. september. Pressefoto
Når Kolding byder byens nye studerende velkommen, så bliver det igen i år med en festival, der både rummer koncerter, kunst og streetfood. Den danske sanger Alexander Oscar er netop offentliggjort som første navn.
Annonce

Kolding: Når sommeren går på held og det bliver tid for Koldings studerende på de videregående uddannelser at finde bøgerne frem, så kan de glæde sig over, at byen igen i år byder dem velkommen til studiestart med Kontur StudiebyFestival.

Det sker fredag 6. september fra kl. 16 til 23 på pladsen foran SDU Kolding. Foruden koncerter med forskellige navne kan man også opleve installationskunst, hyggelige loungeområder og spise sig mæt i streetfood.

Det er de studerende, som selv har været med til at bestemme indholdet af årets StudiebyFestival. Der har nemlig været afholdt workshops, hvor studerende har haft mulighed for at komme med deres gode idéer til både musikprogrammet og aktiviteter på pladsen.

Kontur StudiebyFestival

Kontur byder på koncertoplevelser, streetfood, installationskunst og hyggelige loungeområder.

Eventen er gratis og finder sted ved campusområdet i Kolding fredag 6. september fra klokken 16 til 23. Alle er velkomne til koncerten.

Det er Studieby Kolding, som står bag Kontur 2019 i samarbejde med Designskolen Kolding, UC SYD, IBA Erhvervsakademi Kolding, Syddansk Universitet Kolding og Kolding Kommune.
Annonce

Alexander Oscar

Og allerede nu er festivalen klar til at afsløre det første navn på plakaten. Det bliver den 20-årige danske sangskriver Alexander Oscar, der medbringer hits som Complicated og Number.

- Han har med rekordfart etableret sig som en af de mest lovende popartister i Danmark. Med mere end 10 millioner streams blev Complicated et af årets mest spillede danske sange på Spotify og i radioen, og som liveartist har Alexander udviklet sig helt utroligt, fortæller Malu Uldall Møller, der er Studiebykoordinator.

Kontur StudiebyFestival er gratis at deltage i og alle er velkomne til koncerten, uanset om man er studerende eller ej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Planer om privat nødherberg i Gråbrødregade: Karina vil hjælpe andre hjemløse til et bedre liv

Annonce