Annonce
Læserbrev

Sundt hvis nyderne også var yderne

Annonce

Læserbrev: Efter at have set noget af byrådets debat om Mungo Park/Teater Tid, undrer det mig såre, at Jacob Ville forfaldt til et i mine øjne lidt for billigt trick: Nemt at omtale det fortsættende ensemble som et nyt teater.

Det synes mig at hele debatten har drejet sig om Mungo Park, i samme bygning og så vidt jeg har forstået med de samme kræfter, så hvorfor denne smarte bemærkning?

Jeg har ingen nærmere kendskab til M. P., men jeg har hørt mange, der har haft gode oplevelser der. Kunne man ikke tænke sig, at de besøgende tog et medansvar for driften, altså kom til lommerne. Man kunne købe aktier/anparter eller på anden måde knytte sig til at købe et antal billetter, således at teatret havde en chance for at lave et holdbart budget, og publikum havde en forpligtigelse, som de naturligvis således ville drage nytte af.

Jeg synes, det ville være sundt, at nyderne også var yderne.

Og hvis så byrådet ville løse lidt op på adgangsmulighederne for dårligt gående. I min ungdom var der om aftenen fri parkering i Jernbanegade, selv om der også kørte store busser i gaden, men det er måske utænkeligt. City er nu kun til de unge rapfodede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce