Annonce
Ugeavisen Kolding

Sur smiley og bøde til Kolding Sushi Hus

Kolding Sushi Hus har fået en sur smiley og en bøde på 5000 kr. på grund af et defekt køleskab, oplyser Fødevarestyrelsen, som har været forbi restauranten på kontrolbesøg. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Kolding Sushi Hus har modtaget en bøde på 5000 kroner og en sur smiley efter et besøg af Fødevarestyrelsen den 22. maj. Køleskabet målte 12,5 grader under Fødevarestyrelsens besøg, hvilket er en del over grænsen på fem grader.
Annonce

Kolding: Et defekt køleskab har været udslagsgivende ved en fødevarekontrol hos Kolding Sushi Hus, da noget fløde blev målt til at være 10,4 grader i stedet for de tilladte fem grader.

Kontrollen viste, at temperaturen i en af restaurantens køleskabe i kælderen var 12,5 grader i luften og 10,5 grader i en liter fløde. Temperaturen i køleskabet må maksimalt være fem grader, når der er tale om letfordærvelige fødevarer, som f.eks. fløde, men ellers også kød, pålæg og madrester.

- Der har været tale om et defekt køleskab, der ikke kunne køle ordentlig, fik vi at vide af kontrolløren. Men vi har købt et nyt, så der er kommet styr på det, fortæller Tom Zao, der ejer restauranten sammen med sin kone Yang Nan.

Fødevarestyrelsens kontrollør havde ellers ingen anmærkninger til restauranten, der også har åbent i dag.

- Vi åbner også restauranten i dag, der var kun det problem med det ene køleskab, fortæller Tom Zao.

Ifølge kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen er det deres tredje besøg på restauranten i 2019. Besøget den 22. maj var en opfølgning på seneste besøg, der lå cirka tre uger forinden den 2. maj.

Det er anden gang, at Kolding Sushi Hus får en sur smiley, da de i 2016 havde opbevaret noget skåret laks for varmt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce