Annonce
Ugeavisen Kolding

Susanne har byttet rengøring ud med fødder: Er startet som selvstændig fodterapeut

Susanne Juhl er nyuddannet statsautoriseret fodterapeut, og hun har netop åbnet Klinik for Fodterapi i Søndergade. Foto: Louise Lauritsen
Efter 10 år med eget rengøringsfirma har 57-årige Susanne Juhl fra Kolding taget fat på et nyt kapitel af sit arbejdsliv. Hun er nyuddannet fodterapeut og har åbnet klinik i Søndergade.
Annonce

Kolding: Det blev ganske enkelt for kedeligt at gøre rent i folks private hjem og på virksomheder. Så efter 10 år med eget rengøringsfirma fandt Susanne Juhl fra Kolding på noget nyt.

- Det skulle ske noget andet, og jeg har i flere år tænkt, at det med fødder kunne være spændende, fortæller Susanne Juhl.

Det var hendes mand, som gav hende det sidste skub til at søge ind på uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut. Uddannelsen tager halvandet år og kan kun læses i Randers og København, så derfor rykkede Susanne for en stund til Randers, hvor hun boede på kollegie under studietiden.

- Selvom jeg havde hjemve, så var det også meget hyggeligt og sjovt at bo på kollegie. Og så havde jeg ro til at lave mine lektier og nogen lige ved hånden, som jeg kunne spørge om hjælp.

I weekender og ferier var hun hjemme i Kolding, hvor der var fuld opbakning til uddannelsen fra både hendes mand og parrets tre voksne børn.

- De synes alle, det var sejt af mig. Og det har været godt at have voksne børn, for de har også hjulpet mig med markedsføring og den slags.

Annonce

Elsker at hjælpe folk

I juli åbnede Susanne så sin egen Klinik for Fodterapi i Søndergade 20 A. Her deler hun lokaler med fodterapeut Betina Svenningsen.

- Jeg var i praktik hos Betina, og det er guld værd for mig at bo i klinik sammen med en kollega med mange års erfaring, siger Susanne Juhl.

Hun er glad for sit nye fag og nyder at møde forskellige mennesker hver dag.

- Min livserfaring kommer mig til gode, når det handler om at at tale med folk. Og så elsker jeg at hjælpe mennesker, som ofte kommer her med smerter i fødderne, men går herfra svævende på en sky, smiler hun.

Susanne udfører alle typer fodbehandlinger og hjælper også med nedgroede negle, ligtorne og indlæg i skoene.

Man kan læse mere på susannefodterapi.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce