Annonce
Ugeavisen Kolding

Sygeplejemuseet åbner med særudstilling om Jutlandia

Sygeplejemuseet genåbner med særudstilling om Jutlandia, der kan ses året ud. Foto: PR

Kolding: Dørene er atter slået op til Sygeplejemuseet, der byder genåbningen velkommen med en ny særudstilling om hospitalsskibet Jutlandia.

- Vi har brugt lukketiden på at renovere lofter, få malet og udbygget vores digitale tilbud. Det har været fint, men hvor er det dejligt, at vi nu endelig må byde gæster indenfor igen. Og en særlig glæde at det sker med så spændende en udstilling, som vi er stolte over at kunne vise frem, siger museumsleder Trine Gjesing Antvor.

Jutlandia er et aktuelt emne igen ovenpå den store opmærksomhed, som Helle Juhls bog ”Jutlandia. Krig kald og kærlighed” har fået.

Annonce

Ligesom bogen tager særudstillingen ”Jutlandia. Sygeplejersker i Korea-krigen” også udgangspunkt i de medrivende beretninger i de to dagbøger fra sygeplejersker ombord på Jutlandias tredje togt.

Hvert citat er illustreret med fotografier, så de tilsammen fortæller en levende historie fra sygeplejerskernes arbejde på det flydende hospital. Sygeplejemuseet har en af Danmarks største samling af billeder fra Jutlandia. Foto: PR

Dagbøgerne giver et helt unikt indblik i sygeplejerskernes liv ombord, såvel deres krævende arbejdsopgaver i en krigszone, såvel som fritid og socialt liv både om bord og på landlov i eksotiske egne.

Udstillingen vises året ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce