Annonce
Ugeavisen Kolding

Tanja er vendt hjem til Kolding som selvstændig kosmetiker

Tanja Gosvig er ny kosmetiker i Kolding. Hun starter i egen hudplejeklinik 1. juli. PR-foto: Lasse Lagoni
35-årige Tanja Gosvig er gået direkte fra nyuddannet til et liv som selvstændig kosmetiker.
Annonce

Kolding: Hun stammer oprindeligt fra Thy, men det er Kolding, som 35-årige Tanja Gosvig har kastet sin kærlighed på.

- Jeg startede med at flytte til Kolding, efter jeg havde været på efterskole. Efter fire år tog jeg ud at rejse, og efterfølgende har jeg boet mange år i København. Jeg har altid haft en speciel kærlighed til Kolding og følt mig mest hjemme her, forklarer hun, som derfor i 2018 søgte en elevplads som kosmetiker i Horsens og flyttede hjem til Kolding.

Tidligere i år blev hun færdiguddannet som statsanerkendt kosmetiker, og 1. juli starter Tanja Gosvig så som selvstændig med en hudplejeklinik i et lokale hos Nice Beauty i Østergade 18.

I sin nye klinik tilbyder den 35-årige kosmetiker behandlinger til både mænd og kvinder, blandt andet ansigtsbehandlinger, rygbehandling, kropsmassage, hårfjerning, mani-/pedicure, shellac, samt bryn og vipper.

Tanja Gosvig holder reception i sin nye hudplejeklinik mandag 29. juni fra klokken 14 til 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce