Annonce
Ugeavisen Kolding

Tidligere talenttræner bliver manager for kokkelandshold

Jesper Hedegaard Schmidt har været talenttræner på Hansenberg i Kolding. Nu bliver han manager for både junior- og seniorlandsholdet for kokke. Privatfoto
Jesper Hedegaard Schmidt tiltræder som team manager for Senior- og Junior kokkelandsholdene 1. juni, og dermed tilføres en ny stærk profil til de to landshold, som der stilles store krav til frem mod VM 2022.
Annonce

Den tidligere talenttræner for gastronomer på Hansenberg i Kolding, Jesper Hedegaard Schmidt, tiltræder som manager hos Dansk Gastronomisk Union den 1. juni. Målet er metal til Seniorlandsholdet ved VM 2022 i Luxemburg.

- Vores Kokkelandshold viste ved OL, at de er på rette vej. Her blev det til en samlet 10. plads, og det svarede i overensstemmelse med de forventninger, vi havde sat sammen frem mod VM i 2022. Her vil det være en skuffelse, hvis vi ikke formår at slutte blandt de 3 bedste. Med Jespers ansættelse styrker vi organisationen omkring holdene, så fokus bliver på træning, siger Dansk Gastronomisk Unions administrerende direktør Morten Juul Andersen”.

Juniorlandsholdet er et helt nyt hold, der dels gennem træning med Seniorlandsholdet og dels gennem landskampe, skal suge erfaring til sig og gøre en god profil til VM. Og Jesper Hedegaard Schmidt ser frem til at blive en del af landsholdene.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at begynde det nye eventyr med landsholdene og ser frem til et godt samarbejde med såvel landsholdene som organisationen bag. Jeg ser frem til at opnå den forventede triumf i Luxemburg om 2 år sammen med resten af teamet og være med til at sætte rammen for udviklingen af Dansk Gastronomisk Union, siger den nye team manager Jesper Hedegaard Schmidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce