Annonce
Ugeavisen Kolding

Trapholt åbner stor Arne Jacobsen-udstilling til efteråret

Trapholt åbner den 10. september den største og mest omfattende udstilling om Arne Jacobsen. Foto: Ritzau Scanpix.
Trapholt slår til september dørene op for stor og omfattende Arne Jacobsen-udstilling.
Annonce

Kolding: Til september åbner Trapholt den største og mest omfattende udstilling om Arne Jacobsen til dato.

Udstillingen, Arne Jacobsen - Designer Danmark, giver et unikt indblik i arkitekten og designeren Arne Jacobsens velkendte og mindre kendte sider.

Udstillingen, der åbner 10. september, præsenterer ny forskning om Arne Jacobsen. Gennem tre spor præsenteres vinkler og indsigter i den danske arkitekts liv, arbejde og indflydelse på Danmark som velfærdsstat og designnation.

Udstillingen stiller skarpt på Arne Jacobsens status som en af Danmarks vigtigste designere, samt hvilken inspiration vi i dag kan hente fra hans livsværk.

Annonce

Velfærdsstatens æstetiker

Udstillingen udfolder udviklingen af velfærdssamfundet i tæt parløb med nye tiltag inden
for arkitektur og design som led i den socialdemokratiske politik i tiårene efter 2. Verdenskrig.

Arne Jacobsen og andre danske arkitekter og designere var her med til at udvikle velfærdsstatens æstetiske udtryk gennem nye offentlige bygninger og møbler, hvis æstetik og funktionalitet stadig ses den dag i dag.

- Resultatet kan ses som et samlet æstetisk udtryk for velfærdsstaten. Det kan være medvirkende til, at der i Danmark, ulig mange af vores europæiske naboer, er en bred enighed
om, at æstetik, form og materialer er vigtig for vores trivsel i både den fælles og den private sfære, siger museumsdirektør Karen Grøn.


Resultatet kan ses som et samlet æstetisk udtryk for velfærdsstaten. Det kan være medvirkende til, at der i Danmark, ulig mange af vores europæiske naboer, er en bred enighedom, at æstetik, form og materialer er vigtig for vores trivsel i både den fælles og den private sfære.

Karen Grøn


Annonce

Kreativ skabelsesproces

Fortællingen om Arne Jacobsen er også en fortælling om kreativitet, innovation og en
livslang interesse for kunsten og naturen. Udstillingen gør op med den klassiske fortælling om den unge Arne Jacobsen som en modernistisk oprører og skildrer ham i stedet som en
kreativ innovator.

På Jacobsens tegnestue blev modeller og tegninger brugt til udveksling af viden og tanker og som et grundlag for fælles eksperimenter. Tilsammen udgør det et unikt indblik i en særlig kreativ skabelsesproces, som stadig gør ham relevant, og det er måske derfor så mange af hans værker stadig lever i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce