Annonce
Ugeavisen Kolding

Trapholt sætter vegetarmad øverst på menukortet

Helle Schønnemann bliver daglig leder, mens Rasmus Vemmelund tager tjansen som køkkenchef på Trapholts nye spisested, som får navnet Gustav Lind Trapholt og bliver indrettet i den nuværende cafe. Foto: Louise Lauritsen
Volkerts Fylke overtager driften af cafeen på Trapholt. Det nye spisested kommer til at hedde Gustav Lind Trapholt og åbner 8. oktober.
Annonce

Kolding: Et nyt makkerpar står klar til at overtage ansvaret for servering af mad på kunstmuseet Trapholt, som har ønsket, at den nuværende cafe bliver omdannet til et spisested med fokus på grøntsager, lokale råvarer og dansk design.

- På grund af covid-19 vil vi gerne væk fra at servere buffet, og derfor tog vi kontakt til Volkerts Fylke for at høre, om de kunne hjælpe os med at skabe et nyt sted, fortæller museumsdirektør Karen Grøn.

Det nye spisested åbner 8. oktober og får to erfarne kræfter i spidsen med Helle Schønnemann som daglig leder og Rasmus Vemmelund fra Volkerts Fylke i køkkenet. Han får til opgave at sørge for, at menukortet hver dag tilbyder noget for enhver smag og pengepung.

- Udgangspunktet er vegetariske retter lavet af sæsonens råvarer. Og så kan man vælge, om man vil have vildt eller fisk som et supplement, forklarer Rasmus Vemmelund som forsikrer, at man også vil kunne købe enkel mad som fx en bolle med smør.

Men under alle omstændigheder lægger han og museet vægt på, at maden bliver så CO2-neutral som muligt.

- Vi laver den CO2-venlige udgave af at gå ud at spise, fordi vi oplever en stigende efterspørgsel på grøn mad. Det findes kun få andre steder i Trekantområdet, og det er vores arbejde som museum at søge nye veje. Vi er nødt til at agere i forhold til den verden, vi er i, uddyber Karen Grøn.

Annonce

Et hyggeligt sted

Det bliver ikke kun menukortet, som skiftes ud. Hele indretningen af spisestedet ændres også, så det bliver endnu tydeligere for gæsterne, at de er på besøg på et kunst- og designmuseum.

- Vi får noget mere træ og natur ind, og så arbejder vi med en masse tekstiler, så akustikken i rummet bliver bedre. Vi vil gerne skabe et indbydende rum, som opfordrer til hygge, forklarer Jimi Kristensen fra Volkerts Fylke.

Samtidig bliver spisestedet indrettet udelukkende med dansk design fra både afdøde og nulevende designere, og det omfatter alt lige fra møbler til bestik og glas.

Annonce

Fælles arrangementer

Det nye spisested får navnet Gustav Lind Trapholt og opkaldes dermed efter den tandlæge, som i sin tid ejede det landsted og æbleplantage, hvor Trapholt nu ligger. Ambitionen er da også, at kunstmuseum og spisested bliver mere integrerede.

- Vi vil gerne udvikle nogle nye initiativer sammen, fx noget fællesspisning, siger Jimi Kristensen, som også ser frem til at kunne tilbyde spisestedet som festlokale uden for musets åbningstid.

Der skal fortsat løses billet til Trapholt for, at man kan komme ind og spise.


På grund af covid-19 vil vi gerne væk fra at servere buffet, og derfor tog vi kontakt til Volkerts Fylke for at høre, om de kunne hjælpe os med at skabe et nyt sted.

Karen Grøn, museumsdirektør, Trapholt


Gustav Lind Trapholt

Cafeen på Trapholt bygges om fra 1. til 7. oktober.

8. oktober åbner det nye spisested.

Der bliver plads til 84 gæster.

Derudover er der plads til 60 gæster på balkonen.

Daglig leder bliver Helle Schønnemann, der tidligere har arbejdet på blandt andet Den Blå, Café Klein og Restaurant Valdemar.

Inden længe er det Helle Schønnemann og Rasmus Vemmelund, som står i spidsen for spisestedet på Trapholt, der fra oktober bærer navnet Gustav Lind Trapholt. Foto: Louise Lauritsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Gør kommunen giftfri

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Juletoget aflyses

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Philip droppede ud af gymnasiet for at satse på sin virksomhed: Et uventet 12-tal blev starten på hans iværksættereventyr

Ugeavisen Kolding

Vind godteposer til hele klassen: I år bringer julemanden søde sager ud til skoler og børnehaver

Ugeavisen Kolding

Julemandens Hus bliver ikke åbnet for besøg i år

Ugeavisen Kolding

Midtbyens juletraditioner bliver udfordret af corona

Annonce