Annonce
Ugeavisen Kolding

Trods genåbningsplan: Godset planlægger ny udendørs scene

Martin Røen og medarbejderne på Godset kigger i øjeblikket på mulighederne for at etablere en udendørs scene i området ved siden af spillestedet. Arkivfoto: Steffen Nielsen

Kolding: Selvom der sent mandag aften i sidste uge faldt en ny, stor genåbningsplan på plads, som betyder, at Godset igen den 6. maj kan invitere inden for til koncerter, så har et år med nedlukning og coronakrise for alvor sat gang i tankerne og kreativiteten hos medarbejderne på spillestedet.

- Noget af det, vi tager med fra krisen, er, at vi er nødt til at tænke lidt ud af boksen, også på en måde som vi aldrig har gjort før. Det har vi forsøgt med vores live-streaming koncerter, og nu er vi så ved at undersøge mulighederne for at etablere en udendørs scene, forklarer Martin Røen, som er daglig leder på Godset.

Planerne er endnu ikke så konkrete, at der er sendt en ansøgning om tilladelse til at bygge af sted mod kommunen, men Martin Røen håber på, at det snart kan lade sig gøre.

- Vi savner vores publikum, og selvom vi er blevet dygtige til at omstrukturere og rykke koncerter, som vi efterhånden har gjort en hel del gange, så kunne det være rigtig fint også at have en udendørs scene som en del af vores repertoire, siger Martin Røen.


Vi savner vores publikum, og selvom vi er blevet dygtige til at omstrukturere og rykke koncerter, som vi efterhånden har gjort en hel del gange, så kunne det være rigtig fint også at have en udendørs scene som en del af vores repertoire.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Nej, sagde vi

Ugeavisen Kolding

Klumme: Fest i gaden

Ugeavisen Kolding

Unge i arbejde

Annonce