Annonce
Ugeavisen Kolding

Trods mange tomme sæder: Gratis turistbus vender måske tilbage næste år

Shuttlebussen kommer måske tilbage næste år. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Trods mange tomme sæder er der udsigt til, at den gratis shuttlebus til kommunens turistattraktioner vender tilbage næste år - men med forbedringer. - God måde at vise vores kommune frem på, mener udvalgsformand.
Annonce

Kolding: Det kan meget vel være, at der også kommer til at køre en gratis turistbus rundt i Kolding Kommune næste sommer.

Det vurderer formanden for byrådets teknik- og klimaudvalg, Jakob Ville (V), som sammen med kulturudvalgsformand Jesper Elkjær tog initiativet til at indsætte den gratis bus sidste sommer for at få flere borgere og turister til at tage rundt og besøge Koldings attraktioner.

- Jeg synes egentligt, at der var et tilfredsstillende besøg på bussen alt taget i betragtning, siger Jakob Ville, selvom der kun var i alt 1283 påstigninger i løbet af seks uger. Nogle af dem var ganske givet  de samme passagerer, som stod på og af på flere af rutens stoppesteder.

Annonce

Regningen

Bussen kørte rundt i et loop med i alt 18 stoppesteder på en rute fra Kolding Busstation til bl.a. Christiansfeld, Hejls, Trapholt, Kolding Storcenter, Geografisk Have, Sdr. Stenderup, Skamlingsbanken og Grønninghoved. Ruten havde tre afgange, og bussen kørte hver dag i tidsrummet klokken 9-19.


Jeg synes også, at nogle af de kulturinstitutioner, som har gavn af shuttlebussen, kan være med til at betale regningen.

Jakob Ville (V), formand for teknik- og klimaudvalget


Der var i gennemsnit 30,5 passagerer med turistbussen pr. dag, og det betyder, at kommunen betalte 234 kroner til Sydtrafik pr. påstigning på bussen, som kostede 300.000 kroner at have kørende i hele perioden.

Står det til udvalgsformanden, så kommer bussen på hjul igen næste år, hvis kulturudvalget er med på ideen igen, så der er flere om at betale regningen.

- Jeg synes også, at nogle af de kulturinstitutioner, som har gavn af shuttlebussen, kan være med til at betale regningen, for det er en god måde at vise vores kommune frem for både borgere og gæster, mener han.

Før en endelig beslutning bliver truffet, skal det også overvejes, om ruten skal være en anden, og om to - eventuelt mindre busser - skal køre rundt i hver sin retning for at imødekomme en kritik af, at passagererne skulle med hele vejen rundt for at komme tilbage til deres udgangspunkt.

Kommentarer til bussen

  • Sydtrafiks kundeambassadører interviewede passagerer og chauffører på ruten og modtog bl.a. følgende kommentarer:
  • Pensionister tog med for at få en rundtur i kommunen.
  • Passagererne syntes, at initiativet var godt.
  • En guide var efterspurgt, og klager over, at bussen ikke var handicapvenlig.
  • Ruten var for lang, der er langt fra Christiansfeld til Trapholt. Der mangler toilet.
  • Kritik af, at bussen ikke kørte til populære strande.
  • Harteværket har udtrykt stor utilfredshed med, at bussen ikke betjente dem.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

En anbefaling

Annonce