Annonce
Ugeavisen Kolding

Unge skal få meningsfulde fællesskaber gennem holdspil og foreningslivet

Formålet med ”Mening og mestring på tværs” er, at de unge bliver bedre til at mestre deres egen hverdag, øger deres sundhed og oplever en generelt øget livskvalitet. Det skal ske gennem holdspil og bevægelsesaktiviteter. Foto: Christoffer Regild
Nyt projekt skal via holdspil- og bevægelsesaktiviteter hjælpe unge til at få en bedre hverdag og højere livskvalitet.

Kolding: Kolding Kommune søsætter projektet ”Mening og mestring på tværs”, der skal have fokus på unge i alderen 18-29 år, hvor inkluderende holdspils- og bevægelsesaktiviteter skal hjælpe de unge til at blive bedre til at mestre deres egen hverdag, øge deres sundhed og give dem en oplevelse af generel øget livskvalitet.

- Vores forskning i centret viser, at holdspil og andre former for holdaktiviteter kan noget helt særligt, når det handler om at skabe sundhed og livsglæde. Det her er et stort projekt, der går på tværs af både det kommunale og foreningslivet. Det er denne form for helstøbt indsats, som vi ved, der skal til for at opnå mere langvarige effekter for den enkelte, siger Anne Mi Svarrer, leder af udvikling og implementering i Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.

Gevinster på flere områder

Sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, medarbejdere på væresteder og lignende vil også deltage i projektet sammen med repræsentanter fra foreningslivet, der er med for bedre at oprette og tilpasse særlige tilbud til de unge.


Vores forskning i centret viser, at holdspil og andre former for holdaktiviteter kan noget helt særligt, når det handler om at skabe sundhed og livsglæde.

Anne Mi Svarrer


- I Kolding Kommune skal alle have mulighed for at deltage i fællesskaber, der betyder noget for dem og giver indhold i tilværelsen. Vi ved, at mange unge har udfordringer med ensomhed, angst og bekymringer. Derfor er de særligt vigtige at arbejde med, fordi der er så mange gevinster – både for det enkelte menneske og for samfundet, ved at hjælpe dem med at få samvær og succesoplevelser,  siger han Søren Rasmussen formand for fritids- og udrætsudvalget i Kolding Kommune.

Mening og mestring på tværs

Målgruppen for projektet omhandler unge i alderen 18-29 år på væresteder, med tilknytning til Ungdommens Uddannelsesvejledning eller som modtager uddannelseshjælp.

For de unge er det håbet, at flere af dem bliver fysisk aktive og kommer til at indgå i et fællesskab i regi af en forening eller et passende kommunalt tilbud.

Derudover er det en målsætning, at flere af de unge efter forløbet kan sætte flueben ved følgende parametre:

  • Højere livskvalitet
  • Øget fysisk, social og mental sundhed
  • Bedre redskaber til at klare hverdagen
  • Bliver vurderet som enten uddannelses- eller jobparat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce