Annonce
Ugeavisen Kolding

Universitet i Kolding ansætter ny chef

Steffen Korsgaard bliver fra 1. september ny institutleder på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU i Kolding. Foto: Syddansk Universitet
Annonce

Kolding: Syddansk Universitet i Kolding har netop ansat ny institutleder på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Pilen pegede på Steffen Korsgaard, der starter i jobbet, når næste semester går i gang til 1. september, oplyser SDU i en pressemeddelelse.

Steffen Korsgaard er professor MSO i entreprenørskab og leder i dag en af instituttets forskningsgrupper, så han er et velkendt ansigt på steder. Han kom til SDU i 2017, efter han forinden havde arbejdet på Aarhus Universitet fra 2005-2017.

Som institutleder kommer han til at stå i spidsen for cirka 80 medarbejdere og forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Kolding, Sønderborg og Slagelse. Han ser frem til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af instituttet.

- Jeg glæder mig til at bygge videre på instituttets stærke kultur og forskningsmæssige styrker. Vi er et meget erhvervsrettet og udadvendt institut, og vi bedriver mange forskningsprojekter i tæt samarbejde med erhvervslivet, siger Steffen Korsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce