Annonce
Ugeavisen Kolding

Værdsæt ulønnet arbejde

Læserbrev: Hvis din ægtefælle er kronisk syg eller dement, ved du alt om, hvor stor en indsats det kræver. Det er dejligt at kunne bo sammen så længe som muligt – og det er godt, at medarbejderne i hjemmeplejen yder en stor indsats – men alligevel er du ofte på overarbejde som pårørende.

Jeg er optaget af FN’s verdensmål. Verdensmål 5 har fokus på ligestilling og herunder, at ulønnet omsorgsarbejde skal anerkendes og værdsættes.

Måske oplever du, at opgaven bliver tungere, fordi der hele tiden dukker nye, ukendte medarbejdere op i dit hjem? Måske bruger du uforholdsmæssig meget tid på at forklare og fortælle, hvordan I gerne vil have hjælp? Måske ville det hjælpe, hvis det var de samme kendte ansigter, der kom igen og igen, så du og din demente ægtefælle kan føle jer trygge, og du kan tage en pause, mens hjemmeplejen er hos jer?


Måske oplever du, at opgaven bliver tungere, fordi der hele tiden dukker nye, ukendte medarbejdere op i dit hjem?


Jeg tror, det ville være en stor fordel for dig, hvis hjemmeplejen blev organiseret i faste teams!

Jeg kender til omkostningen ved at være omsorgsperson for en dement fra min egen families historie. Måske oplever du også, at opgaven bliver for tung og ensom? Jeg tror, det ville hjælpe dig meget, hvis hjemmeplejen fik mulighed for at give dig et ugentligt ”frikvarter” og aflaste dig ved at sidde vagt hos din syge ægtefælle et par timer. Så kan du få mulighed for et frisørbesøg, en kop kaffe med en veninde eller en lang gåtur. Det ville give dig tiltrængt luft i hverdagen og gavne både dig og din ægtefælle. Det ville være en måde at værdsætte og anerkende det kæmpe store arbejde, du yder som omsorgsperson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Nej, sagde vi

Ugeavisen Kolding

Klumme: Fest i gaden

Ugeavisen Kolding

Unge i arbejde

Annonce