Annonce
Ugeavisen Kolding

Veteran siger farvel til byrådet efter 32 år - nu vil han i regionsrådet

67-årige Poul Erik Jensen fra Vamdrup har ingen planer om at gå på pension - hverken som politiker eller som håndværker i egen virksomhed. Arkivfoto: Søren Gylling
Det er vigtigt, at Kolding Kommune har en repræsentant i regionsrådet. Derfor melder 67-årige Poul Erik Jensen sig nu som kandidat.
Annonce

Kolding: Et af Kolding Byråds i politisk forstand ældste og mest markante medlemmer, socialdemokraten Poul Erik Jensen, genopstiller ikke til byrådet i november.

I stedet går den 67-årige veteran og gruppeformand, som har siddet i henholdsvist Vamdrup og Kolding Byråd i 32 år, nu efter at blive valgt ind i regionsrådet for Region Syddanmark.

Beslutningen er ganske ny og hans helt egen, oplyser Poul Erik Jensen. Han traf den, efter at Socialdemokratiets regionsrådsmedlem Poul Fremmelev fra Kolding i midten af december - efter at have tabt slaget om at blive partiets spidskandidat - meddelte, at han ikke vil genopstille til regionsrådet. I stedet går han nu efter en plads i Kolding Byråd.

- Det fik mig til at overveje, om jeg ikke skulle prøve regionen. For det er vigtigt, at vi i Kolding Kommune fortsat har et socialdemokratisk medlem i regionsrådet, og jeg tror, at jeg kan skaffe os et godt valg, siger Poul Erik Jensen.

Annonce

Tryghed

Han fastslår, at han har en meget stor interesse for at sikre, at hele sygehusvæsenet fungerer optimalt.

- Først og sidst handler det jo om tryghed. Det gælder om, at vi har de bedste sygehuse, at vi har ambulancer med kort responstid, og at vi udbygger den præhospitale indsats med videre. Vi skal have et meget stort fokus på, at borgerne  får den hjælp, de skal have, og i en voldsom fart, når man eksempelvis får en hjerneblødning eller en blodprop.

- Og så er kommunikationen også et vigtigt område. Vi har jo uheldige eksempler på, at folk er blevet sendt hjem fra sygehuset og efterladt på en trappesten, siger Poul Erik Jensen, der dog understreger, at sygehusvæsenet i Region Syddanmark "er godt kørende".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce