Annonce
Ugeavisen Kolding

Xocolatl udvider med ny butik med hjemmelavet is og honningkager

Snart får Xocolatl en ny butik i Lindegade 34 C i Christiansfeld. Den ligger lige over for Brødremenighedens Honningkagebageri, som Xocolatl i forvejen driver. Den nye butik bliver et takeawaysted med hjemmelavet is, honningkage og sandwich. Foto: Google Streetview
Annonce

Christiansfeld: Lige nu er cafeen i Lindegade 34C lukket, men snart kan man købe hjemmelavet christiansfelder-is, sandwich og honningkager med sukkerlag, smørcreme og glansbilleder i lokalet. Alt skal sælges som take-away, og kunderne kan nyde lækkerierne i den hyggelig have, der ligger omme bagved butikken. De kan også vælge at slå sig ned ved de udendørs borde og stole på modsatte gadehjørne ved Brødremenighedens Honningkagebageri i Lindegade 36. Det er nemlig chokoladeforretningen Xocolatl, der kommer til at drive begge forretninger.

Gitte Minck, der er direktør i Xocolatl, fortæller:

- For os er det en gammel drøm, der går i opfyldelse, når vi får forretning på begge gadehjørner. Det bliver ikke bare mere af det samme, for det giver ingen mening for os. De to steder får hver deres liv og identitet. Det bliver to butikker, der supplerer hinanden. Når vi åbner, så er det primært for at gøre mere ved vores egen hjemmelavede is, som vi vil kalde christiansfelder-is.

Gitte Minck forklarer, at smagsvarianterne på is vil skifte hele sommeren.

- Vi vil fremstille klassiske is med vanilje og jordbær, men der vil også være lidt mere utraditionelle varianter med for eksempel kaffe eller hasselnødder i fryseren. Når det bliver varmt, vil vi sælge sorbet, og vi vil også have ispinde til børnene, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce