Annonce
Lokalavisen Assens

Åbent Hus bliver virtuelt på Det Blå Gymnasium

Rektor Carsten Hogrefe fra Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg opfordrer interesserede til at gå online for at høre mere om uddannelsesinstitutionens tilbud, fordi det traditionelle åbent hus-arrangement ikke kan gennemføres i år. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Glamsbjerg: Med baggrund i coronasituationen og de tilhørende restriktioner har man på Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg fundet det uansvarligt at gennemføre årets åbent hus-arrangement på normal vis.

Interesserede kan i stedet deltage i virtuelt åbent hus på skolens hjemmeside www.vestfyns.dk, hvor Det Blå Gymnasium har lagt mange forskellige korte videoklip op.

På hjemmesiden kan man også finde de forskellige uddannelsesmuligheder med tre-årig student på HHX, to-årig student på EUX og erhvervsuddannelsen på EUD.

Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg havde i 2020 Danmarks højeste karaktersnit blandt alle landets gymnasier, der udbyder HHX.

HHX-uddannelsen er mere internationalt præget end mange andre tre-årige gymnasieuddannelser, da det er obligatorisk, at alle elever har engelsk på A-niveau, ligesom der på alle uddannelser undervises i økonomi

Hvis man gerne vil besøge Det Blå Gymnasium fysisk, er der stadigvæk mulighed for det.

Det sker ved at booke en tid hos rektor Carsten Hogrefe på telefon 4177 3851.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Flere gratis intimkoncerter

Annonce