Annonce
Lokalavisen Assens

1-2-3-4: Kør...

Lars Hindsgaul Madsen deltager i år i sit fjerde Ralley Monte-Carlo Historique i Frankrig. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul Madsen deltager for fjerde år i træk i rallyløbet Rallye Monte-Carlo Historique i sin 48 år gamle Fiat 128 Coupé.
Annonce

Assens: Når Lars Hindsgaul Madsen fra Assens onsdag den 29. januar klokken 20 sætter sig bag rattet i sin Fiat 128 Coupé på Place du Boulingrin i Reims i Frankrig, tager den 58-årige bilmand fat på sit fjerde Rallye Monte-Carlo Historique-løb sammen med sin faste makker Arne Pagh fra Strib.

- Vi kører Fiaten de cirka 1000 kilometer til Reims på en trailer, for det vil være for hårdt for bilen at skulle køre strækningen, fortæller Lars Hindsgaul Madsen.

Fra Reims køres der mod syd til den franske by Valence, hvor kørere fra blandt andet Glasgow, Milano, Bad Homburg og Athen samles til fælles start.

Den røde Fiat 128 Coupé er blevet Lars Hindsgaul Madsens kendemærke i rallyløbet, der samler deltagere fra hele verden. I år deltager bilen for 12. gang i det historiske billøb i det sydlige Frankrig.

- Fiaten er fra 1972 og har aldrig været brugt til andet end at køre rally i. Den stammer oprindeligt fra bilforhandler Poul Henning Pedersen, der drev PH Biler i Odense, fortæller Lars Hindsgaul Madsen.

Han begynder typisk at forberede sig til næste år rallyløb fire-fem måneder efter det sidste er slut. Fiaten skal sættes i stand, der skal laves aftaler omkring pressearbejdet, og i august starter selve tilmeldingen til løbet, som organisationen Automobile Club de Monaco står bag.

Lars Hindsgaul Madsen sidder bag rattet og styrer bilen, mens hans makker Arne Pagh fortæller ham, hvor han skal køre hen.

Sidste år endte løbet ikke helt som duoen havde tænkt sig.

- Jeg fuldførte, fordi det gør man, når man har kørt 13 prøver. Men bagefter var der to natprøver, og på en af dem hoppede der pludselig en sten ud foran min vogn, griner Lars Hindsgaul Madsen.

Han minder om, at Rally Monte-Carlo Historique ikke er et hastighedsløb, men en præcisions- og pålidelighedsløb.

- Man skal ikke køre alt, hvad man kan, men man skal køre korrekt. Jeg tager 16 dæk og hjul med i servicevognen til Frankrig, og jeg regner med, at vi kommer til at køre temmelig meget på pigdæk i år, siger Lars Hindsgaul Madsen.

Man skal ikke køre alt, hvad man kan, men man skal køre korrekt. Jeg tager 16 dæk og hjul med i servicevognen til Frankrig, og jeg regner med, at vi kommer til at køre temmelig meget på pigdæk i år.

Lars Hindsgaul Madsen

Annonce

Detaljerne tæller

Han og Arne Pagh skal køre to prøver, inden de når frem til Valence. Her låses Fiaten af, så det ikke er muligt at skifte en pære i forlygten eller stramme på et par skruer.

- I år prøver vi at køre i den hurtige gruppe i stedet for den mellemste. Det er lidt som at spille i Lotto, mener Lars Hindsgaul Madsen, der som mekaniker og bilmand går ned i de mindste detaljer inden løbet.

- Forleden skulle jeg have sporet Fiaten om, fordi jeg gerne ville have så meget frihøjde under bilen som muligt. Da jeg skulle ud at prøvekøre den bagefter og gav den gas, havnede jeg i grøften. Jeg kunne slet ikke styre bilen, og jeg var ved at gå i panik. Så ringede jeg til en klog mand i Jylland, og han bad mig lige om at tjekke den forreste gummibøsse, for hvis der er for meget slør i den ene bøsse i forhold til den anden, så går det galt. Det er sådan en lille detalje, man måske ikke umiddelbart tænker på, siger Lars Hindsgaul Madsen.

Rallyløbet koster både på den mentale og fysiske tilstand. Når Lars Hindsgaul Madsen kommer retur til Danmark efter en uges rally i Sydfrankrig er han træt og klar til at holde et par ugers ferie.

Men han gør det gerne igen næste år - og igen med en pre-start i Assens.

- Januar er jo ikke det tidspunkt, hvor der sker så meget i byen, så vores arrangement er med til at skabe liv og trække folk til Assens. Det betyder meget for mig. Jeg vil gerne være med til at give noget til Assens, siger Lars Hindsgaul Madsen.

Lars Hindsgaul Madsen kører i en Fiat 128 Coupé, og den skiller sig lidt ud fra de andre biler i det prestigefulde løb. Foto: Kim Rune
Byen Valence i det sydlige Frankrig er omdrejningspunkt for det historiske rallyløb.
Som det fremgår af denne smukke plakat, afvikles årets Rallye Monte-Carlo Historique fra den 29. januar til den 5. februar.
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Lars Hindsgaul skal deltage i årets Rallye Monte-Carlo Historique. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce