Annonce
Lokalavisen Assens

18-årig fodboldekspert: Det skal du holde øje med i de lokale fodboldklubber i denne sæson...

18-årige Mads Haugaard har i to år drevet sit eget lokalsportsmedie, og han har et indgående kendskab til, hvad der rører sig i de vestfynske fodboldklubber. Arkivfoto: Søren Plovgaard
Sportskribent Mads Haugaard tager dig i hånden og fører dig ind i den nye fodboldsæson.

Fodbolden ruller igen i de vestfynske klubber, og Lokalavisen har allieret sig med avisens tidligere sportsmedarbejder Mads Haugaard for at tage temperaturen på den aktuelle tilstand i klubberne.

Mads Haugaard, der tog studentereksamen i sommer, etablerede for to år siden sit eget lokalsportsmedie - Lokalsport Vestfyn - der eksiterer som både web- og Facebookmedie.

Længe før den tid har Mads Haugaard, der bor i Ebberup og nu har taget et sabbatår væk fra skolebøgerne, interesseret sig for særligt håndbold og fodbold, og vi har bedt ham tage stilling til fem spørgsmål om den kommende fodboldsæson:

Annonce

1. Er turneringsstrukturen den samme i rækkerne i denne sæson som i sidste sæson?

- Nej, i år er strukturen en smule anderledes, end hvad vi har været vant til i efterhånden lang tid. I Fynsserien er den næsten, som vi kender den, men i stedet for fire direkte nedrykkere køber 11. pladsen sig en livline, som kræver en play-off-kamp mod nummer fire fra det såkaldte kvalifikationsspil.

For i Serie 1, 2 og 3 er der i år lavet en del ændringer. Puljerne er blevet flere, mens holdene er blevet færre, og det er blevet til en halvårsturnering. Holdene mødes to gange inden jul, hvorefter top-3 avancerer til et oprykningsspil til den pågældende øvre række, mens de nederste tre skal spille nedrykningsspil om at rykke ned eller klare frisag i foråret.

Top 3 fra de seks forskellige puljer mødes, mens det samme er tilfældet med de nederste tre, hvorefter pladserne om op- og nedrykning fordeles - dog forskelligt fra række til række, hvor mange der bliver eller rykker op.

Det bliver altså på mange måder et spændende forår men også et igangværende efterår, hvor der ikke er tid til at hvile på laurbærrene og bruge de første kampe på at finde sig til rette. For det er der ikke tid til, så er løbet kørt.

Annonce

2. Hvilke hold tror du kommer til at gøre det særligt godt i denne sæson?

- Sæsonen er fortsat meget ung i skrivende stund, men jeg tror faktisk, at et hold som FC Broby bliver spændende at følge i Serie 1. De er rykket op fra Serie 2, hvor de uge efter uge satte de øvrige hold til vægs, og de har en god blanding af unge spillere og mere rutinerede spillere, hvilket egentlig også er tilfældet i Glamsbjerg, der også spiller god bold.

Der er ingen tvivl om, at der er meget potentiale i Dalen i Glamsbjerg, hvor man har en god blanding af unge spillere, der har et vildt energiniveau og lidt mere rutinerede kræfter. Læg dertil at man har et succesfuldt ungdomshold, og så er fødekæden in takt. Men i år er der kommet ny træner i form af Tommy Aistrup, og det bliver spændende at se, om Glamsbjerg kan spille lige så underholdende og være lige så dominerende, som det har været tilfældet de sidste par sæsoner.

Så har vi Flemløse/Haarby, der som det eneste hold er at finde i Fynsserien, og det kan både blive en dreng eller en pige. I den seneste sæson var det helt store problem at ramme et kontinuerligt niveau uge efter uge, men bliver det løst, så kan det godt være, at Mads Nymand og co. kan begynde at kigge mere op i tabellen end nedad, som man ellers har været vant til.

Derudover synes jeg også, at det er værd at nævne, at der i Serie 2 er en pulje med Assens FC, Brylle/Tommerup og BBB’s førstehold, mens også Flemløse/Haarby, Glamsbjerg, FC Broby (alle andenhold) er i samme pulje. Det giver en masse fede lokalopgør, som gerne skal trække folk på stadion, for de opgør er ekstra intense.

Annonce

3. Er der spillere, som det er værd at lægge særligt mærke til?

Flemløse-Haarby er for tiden den højest rangerende fodboldklub i Assens Kommune. Her er det klubbens Jeppe Danielsen, der er i aktion i en kamp i Fynsserien på Flemløse Stadion i sidste sæson. Foto: Mads Haugaard

- Der er flere spillere, der rundt omkring i klubberne er værd at lægge mærke til, men lad os starte fra en ende af. Andreas Jørgensen fra Flemløse/Haarby er kommet tilbage fra en lang skade, og han er altid spændende at følge. Hans boldteknik og ikke mindst boldkontrol er i en klasse for sig, og så ved han også, hvor målet står.

Derudover er der en spiller som Jonas Købke i Glamsbjerg, som er en bundsolid angriber, der kan lidt af det hele. Han kan score med hovedet og med begge ben, og så har han en rigtig god fysik. Vi bliver lidt i Glamsbjerg, hvor også en Casper Bruus skiller sig ud med sine mange løb over kanten samt sit overblik og blik for medspillere.

Skulle man drage lidt mere øst på til Brylle/Tommerup, så er det værd at holde øje med Victor Alberdi. Han er en midtbanespiller, der kan løbe solen sort, mens bolden også sidder limet fast til hans støvler selv i høj fart, og så sparker han eminent godt til bolden, hvilket også gjorde ham til topscorer i klubben i sidste sæson.

Sidst, men ikke mindst, er der Mathias Berthelsen i Assens, som også bare har et rigtig højt niveau. Han kan lidt af det hele og er en virkelig god boldspiller, og det er også nødvendigt for Assens-mandskabet, som meget gerne skulle væk fra Serie 2 i denne sæson.

Annonce

4. Assens Kommune har ikke haft et hold placeret højere end i Danmarksserien, siden SSV Højfyn spillede to sæsoner i rækken for nogle år siden. Hvornår kan vi igen forvente, at en klub og et hold stikker næsen frem i en række over Fynsserien?

- Jeg vil rigtig gerne være optimistisk, men jeg er heller ingen jubelidioit, så jeg er bange for, at vi skal vente en rum tid endnu. Lige nu er Flemløse/Haarby det højtplacerede hold, men uden at forklejne nogle, så er det nok ikke Danmarksserien, som man skal sigte efter – i hvert fald ikke endnu.

Det er svært at sige, hvordan det ser ud om 2-3 år, for holdene kan hurtigt ændre sig, men vi skal nok ikke sætte næsen op efter, at der kommer Danmarksserie-fodbold på menuen de kommende par år.

Men hvis jeg skal finde et lyspunkt, så har Glamsbjerg gjort et godt stykke arbejde i ungdomsafdelingen, hvor man har et U19-hold placeret i Liga 3, men der skal stadig løbe meget vand igennem åen, før de får hår nok på brystet til at kunne etablere sig som profiler på et seniormandskab.

Annonce

5. Hvad er sådan generelt fodboldklubbernes største udfordringer i den kommende tid?

- Den største udfordring er helt klart at holde på spillerne og ikke mindst få nye til. I sidste sæson var det SSV Højfyn, der var massivt ramt af en spillerflugt, og desværre er det også tilfældet for Aarup BK i denne sæson. Det er spøjst, at det netop er de to klubber, når man tænker på deres placeringer tæt ved Odense og motorvejen…

Men breddefodbolden og foreningsidrætten generelt går en svær tid i møde, for der er færre og færre, der dyrker sport i den lokale forening, og det er en skam.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Får vi de sidste med?

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Vinhandler igen ramt af den sære skrivekløe: Mere drama i ny bog

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Lærke vendte hjem til Assens efter 18 år - og hendes svigerfamilie fulgte med

Lokalavisen Assens

Kommunalvalget nærmer sig: - Det er ikke ligegyldigt, hvem du stemmer på

Lokalavisen Assens

Svar på rygter og usandheder om det supplerende menighedsrådsvalg i Assens-Gamtofte sogne

Lokalavisen Assens

Sarah og Claes åbnede Destruktionen i Assens for et år siden: Nu har de udvidet træningscentret - og næste år kan du også spille padel

Lokalavisen Assens

Ikonisk skolebygning er blevet renoveret - se resultatet, som skolen har kæmpet for i mange år

Lokalavisen Assens

Stor donation sender Syngedrengene til Malaga: - Det gør ikke noget, at I også bliver kendt i udlandet...

Lokalavisen Assens

Operakoncert på Helnæs: Jesper Buhl optræder med gæster

Lokalavisen Assens

Plejesektoren i kommunen: Der er grund til bekymring og grund til at holde øje

Lokalavisen Assens

Victoria og mormor har gået i samme børnehave - oldemor gik der også: - Det er en rar fornemmelse

Lokalavisen Assens

Nyt parti vil have mindre topstyring: Hypnoterapeuten Millah vil i byrådet for Frihedslisten

Lokalavisen Assens

Tak til kirketjeneren

Lokalavisen Assens

Syv bryllupper, fire nye luksuslejligheder og en kæmpe tipi: Gæsterne er vilde med outdoor-paradis på Helnæs

Lokalavisen Assens

Den grønne baghave

Lokalavisen Assens

Fyns næststørste kirke og købstaden fortjener det ikke

Lokalavisen Assens

En af de mest spillede nye dansk bands i dansk radio

Lokalavisen Assens

Krisen er afblæst i Assens Håndboldklub: Nye spillere står sammen om fremtiden

Lokalavisen Assens

Beboere rammes af kommunens klimapolitik

Lokalavisen Assens

Folk kører langt for at spise luksus-pizzaer på Omars nye intime spisested: - Alt er importeret fra Italien

Lokalavisen Assens

På stilke for kunderne i 31 år - men næste år et det slut: Åse fra Blomsterværkstedet rejser til USA

Lokalavisen Assens

Se akvareller på Hotel Aarup Kro

Lokalavisen Assens

Det er aldrig for sent: 57-årige John trængte til ro på sit arbejdsliv og tog en ny uddannelse

Annonce