Glamsbjerg: 19-årige Christoffer Winger lider af OCD. Han lider også af anfald af panikangst, som er taget til under coronanedlukningen.
- Jeg har tit siddet hjemme under coronatiden, været i skole på skærmen og ikke vidst, hvad jeg skulle bagefter. Jeg har gravet mig selv ned i hul, fortæller den 19-årige mand, som tror, at mange har det som ham.
Derfor har han besluttet, at han i stedet for at lukke sig inde, vil gå 202 kilometer over Fyn i vintervejret for at sætte fokus på psykisk sårbarhed.
Han starter i Glamsbjerg, hvor han bor, fredag morgen klokken seks, og forventer at afslutte den lange tur mandag aften.
Snak med nogen
Ruten går fra Glamsbjerg til Odense, Bogense, Kerteminde, Svendborg og tilbage til Glamsbjerg. Lørdag følges han med Hans Hansen fra Aborg, som tidligere har vandret til fordel for kræftramte børn.
- Der er mange, der har brug for at få lettet hjertet og snakke med nogen, mener Christoffer Winger, som derfor tilbyder, at man kan ringe til ham på tlf. 2112 4678 mellem klokken 10 og 18 hver dag under turen.
Christoffer Winger, psykisk sårbarBudskabet er, at man skal snakke med nogen. Jeg er psykisk sårbar, og lider lige nu af panikangst og kæmper med det, men alligevel går jeg ud og gør noget.
Undervejs opdaterer han sine følgere på Facebook og Instagram om turen. Der vil også være konkurrencer og uddeling af roser undervejs.
- Budskabet er, at man skal snakke med nogen. Jeg er psykisk sårbar, og lider lige nu af panikangst og kæmper med det, men alligevel går jeg ud og gør noget, siger han.
Christoffer Winger forventer at tilbringe 14 timer på vejene over Fyn hver dag mandag-fredag. Nætterne tilbringer han hjemme.
- Jeg er så heldig, at jeg bliver hentet hver dag og bragt tilbage til ruten om morgenen, lyder det.
Følg Christoffers tur
Du kan følge Christoffer Wingers tur 12.-15. februar via sociale medier.
Undervejs sender han live på sin facebookprofil - søg på "Christoffer Winger".
Han lægger også billeder på Instagram undervejs. Brugernavn: christoffer_winger_
Du kan også følge med via www.ocd-foreningen.dk.
Turen sker i samarbejde mellem OCD-foreningen og Angstforeningen.
12.-15. februar mellem kl. 10 og 18 kan du ringe til Christoffer Winger på tlf. 2112 4678.
Lørdag den 13. kan du også ringe til Hans Hansen på tlf. 23206471.