Annonce
Lokalavisen Assens

200.000 kroner er samlet ind på en uge: Der vil formentlig fortsat være købmand i Ørsted

Michelle Pedersen i midten med barnevogn og øvrige medlemmer af Ørsted Beboerforening. Foto: Ørsted Beboerforening.
Beboerforeningen i Ørsted har formået at samle 200.000 kroner ind på en uge i forsøget på at fortsætte driften af købmandsbutikken, som familien Weber stopper med at drive den 31. januar. Og det ser ud til, at foreningens forsøg resulterer i en fortsættelse af forretningen.
Annonce

Ørsted: Den sidste dag i januar skulle også have været den sidste åbningsdag for købmandsforretningen i Ørsted.

Familien Weber, der har drevet forretningen over et par generationer de sidste 25 år, har nemlig besluttet at stoppe livet som selvstændige købmænd.

Men nu ser det ud til, at købmandsforretningen fortsætter med at være åben. Ørsted Beboerforening har nemlig den seneste uge indsamlet 200.000 kroner ved at sælge folkeaktier, så der kunne være penge til at drive forretningen videre. Og det beløb gør, at man nu i beboerforeningen næsten er sikre på, at der fortsat er en købmand i Ørsted fra den 1. februar.

Det fortæller Michelle Pedersen, der er medlem af foreningen og tovholder på indsamlingen.

- Vi har alle aftaler på plads, men skulle pengestrømmen af en eller anden årsag fuldstændig stoppe nu, så ville det blive meget op ad bakke at åbne op. Men det tikker stadig ind med donationer, så vi satser på, at vi er helt klar. Vi er optimistiske, og folk bakker virkelig meget op, så vores opfordring her til slut går ud til dem, der måske har gået og ventet lidt med at bidrage. Det er nu, de skal gøre det, siger hun.

Annonce

Brian er klar

Den nye købmand står også klar.

Det bliver 42-årige Brian Lund, der fra mandag vil være butikkens ansigt udadtil.


Vi er optimistiske, og folk bakker virkelig meget op, så vores opfordring her til slut går ud til dem, der måske har gået og ventet lidt med at bidrage. Det er nu, de skal gøre det.

Michelle Pedersen, Ørsted Beboerforening


- Dels er det for at hjælpe byen, fordi vi jo stod og manglede en købmand. Og så har jeg altid tænkt, at det at være købmand godt kunne være noget for mig, men jeg har aldrig fattet mod til at gøre noget ved det. Og så kom den her mulighed, så jeg tænkte, at hvis det skulle prøves, så skulle det gøres nu, siger Brian Lund, der bor 300 meter fra købmandsforretningen med sin familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce