Annonce
Lokalavisen Assens

50 gratis poser revet væk: Ny Coop 365-butik åbnede

Den nye Coop 365-butik på Nørre Allé åbnede fredag. På billedet ses Sandra Eskelund med børnene Carmen og Marc. Foto: Martin Kloster
Fredag åbnede den nye Coop 365-butik i Assens med en ballonport og tilfredse kunder.

Assens: Før var den rød og hvid. Nu er den grøn og hvid.

Fredag morgen åbnede den spritnye Coop 365-butik på Nørre Allé i Assens. Det var den butik, der før var en Fakta, men via et nyt butikskoncept er blevet "malet" om til en Coop 365.

Klokken 7 havde købmand Henrik Jensen 50 gratis gratisposer med økologivarer klar til de første 50 morgenduelige kunder. Og poserne røg, fortalte Henrik Jensen.


Jeg synes, den er dejlig. Vi har altid handlet meget i Fakta, fordi vi bor lige i nærheden. Nu er den blevet lidt mere lækker.

Sandra Eskelund.


- Der var mange klar. Der stod en 40 mennesker klar. Der har været masser af kunder hele dagen, fortæller butikschefen, der har været Fakta-mand i 31 år.

Den faste Fakta-kunde Sandra Eskelund, Lokalavisen Assens møder ved den opstillede ballonport grundet fredagens særlige anledning, er positivt overrasket over den nye butik.

Henrik Jensen, butikschef i Coop 365 i Assens, havde en travl dag på første åbningsdag med det nye butikskoncept. Tidligere bestyrede han en Fakta. Foto: Martin Kloster

- Jeg synes, den er dejlig. Vi har altid handlet meget i Fakta, fordi vi bor lige i nærheden. Nu er den blevet lidt mere lækker. Den har været en lille smule discountagtig, nu er den steppet lidt op, siger Sandra Eskelund, der har børnene Carmen og Marc med.

Begge børn har fået fredagsslik og er ellevilde med den nye butik, siger moren.

Coop 365

Coop har i efteråret 2020 åbnet Coop 365-butikker flere steder i landet, og i 2021 kommer flere til - blandt andet i Assens. Der er tale om et nyt format, som placerer sig mellem discountbutik og kvalitetssupermarked.

Farven på butikkerne er grøn, som et klart signal om den grønne linje, Coop 365 vil forfølge: Mere økologi og 10 procent bonus på frugt og grønt. Butikkerne er gennemgående større end Coops nuværende discountbutikker og har 600-700 flere forskellige varer.

Det nye butikskoncept placerer forretningen mellem en discountbutik og et kvalitetssupermarked. Samtidig får butikschefen større ejerskab af forretningen og mere frihed til selv at be­stemme.

En anden kunde, Connie kalder hun sig blot, synes butikken er blevet flot.

- Der er mere plads. Nu skal vi lige finde rundt i det hele. Når jeg kører hjem fra arbejde, plejer jeg lige at køre ind at handle, fortæller Connie.

Annonce

Større butik

Coop 365-butikken er også gjort større end den tidligere Fakta, fordi der er lavet en tilbygning.

Christian Aagaard Larsen, som også er inde og handle, siger til lokalavisen, at han skal starte i butikken med at arbejde efter påske. Han synes om butikkens nye koncept.

- Jeg synes, det hele står som det skal, nævner han baksende med kødvarer i favnen.

Men så finder han en henfløjet pose på jorden og putter varerne i.

Den er fra Netto.

Sådan ser Coop 365-butikken ud udefra. Foto: Martin Kloster
Christian Aagaard Larsen foran butikken. Foto: Martin Kloster
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Fodboldfitness for alle

Lokalavisen Assens

Mere tryghed til Assens

Annonce