Annonce
Lokalavisen Assens

Rekord!: Superbrugsen i Haarby sender kæmpebeløb til lokal idrætsforening

Uddeler Henrik Bak Larsen og Flemming Thomsen, formand for Haarby Idrætsforening, med checken med det rekordstore beløb. Foto: Søren Plovgaard

Haarby: 52.529 kroner.

I sidste uge kunne uddeler Henrik Bak Larsen fra Superbrugsen i Haarby overrække et rekordstort beløb til Haarby Idrætsforening.

I en halv menneskealder har Superbrugsen, OK Benzin og Haarby Idrætsforening (tidligere Haarby Boldklub) haft en samarbejds- og sponsoraftale.

Annonce

Hver gang man tanker brændstof med et særligt kort fra OK-tanken ved Superbrugsen, ryger der et beløb ind på kontoen til idrætsforeningen.

Coronaåret 2020 dæmpede bilkørslen i nogle måneder, så man kunne have forventet, at der i år var kommet et noget lavere beløb til udbetaling til Haarby Idrætsforening end året forinden.

- Men bortset fra to måneder, hvor brændstofsalget var i index 50, har vi haft et rigtig godt år på OK-tanken, fortæller uddeler Henrik Bak Larsen.

Sammen med OK Benzin valgte Superbrugsen i Haarby midt i det meget atypiske coronaår at forhøje årets resultat med 30 procent, og den gestus var medvirkende til, at Haarby Idrætsforenings formand Flemming Thomsen nu kan sætte det rekordstore beløb ind på idrætsforeningens fælleskonto.

Siden sponsorsamarbejdet begyndte, har Superbrugsen og OK Benzin bidraget med omkring 1,2 millioner kroner til idrætsforeningen.

Flemming Thomsen oplyser, at pengene som sædvanligt falder på et lunt sted - ikke mindst i disse tider, hvor mange af idrætsforeningens sportsgrene har været sat i bero på grund af coronarestriktionerne, og de sædvanlige indtægter fra eksempelvis kontingent har været vigende.

- Men vi har også modtaget kompensation fra staten på omkring 100.000 kroner, fordi vi blandt andet har manglet indtægterne fra bankospillene, som støtteforeningen står for, fortæller Flemming Thomsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Tyv klatrede op ad lygtepæl i kolonihave: - Det må være ærgerligt at aflevere en Mors Dag-gave, der er stjålet ...

Annonce