Annonce
Lokalavisen Assens

60 år på søndag: Carsten fra Assens spiller på mange strenge

Annonce

Bredbåndsdirektør og IT-direktør ved Energi Fyn Carsten Nedergaard Hansen fylder 60 år søndag 8. september.

Fødselaren er født og opvokset i Assens. Han blev uddannet som assistent hos Assens Kommune. IT var hans store lidenskab, og derfor indgik han også i et partnerskab i IT-virksomheden TargetGruppen i Odense. Nogle år efter solgte han sin andel i virksomheden og blev ansat som salgschef for bredbåndsafdelingen i Energi Fyn, Odense.

Efter et kort smut til Syd Energi i Jylland vendte han tilbage til Fyn, hvor han nu bestrider to direktørposter i Energi Fyn i Odense. Carsten Nedergaard Hansen er en velanset kollega i koncernen og med sin altid positive tilgang til opgaverne, har han skabt en succes, hvad angår udbredelsen af fiber og bredbånd til det fynske folk, hvad enten det er til erhverv eller private. Han sidder også i bestyrelsen for Waoo TV og Fibernet.

I fritiden er det blandt andet musikken der spiller en stor rolle. Som guitarist i ikke færre en to bands er der mange strenge at spille på. De to bands som har stor glæde af den habile guitarist er ”Shades Of The Sixties” og ”Hit Beat”.

I underholdningsbranchen er han en velbefaren herre ud i det organisatoriske, idet han i 20 år sammen med sin hustru Jytte Nedergaard Hansen har været med i arrangørgruppen bag Danmarks næststørste sambaoptog i Assens med over 800 deltagere.

Han er også bestyrelsessuppleant i kulturcentret Tobaksgaarden i Assens, og når tiden tillader det, er han villig til at give en tørn med her.

Rejselyst er også fødselarens store lidenskab. Således går rejserne oftest til det græske. Den græske mytologi fylder meget, og det er Gudernes konge Zeus som bliver nøje studeret.

På det hjemlige nydes den flot anlagte gårdhave, og Carsten er Danmarks ukronede grillmester når der skal mad på bordet. Det nyder familie og venner godt af. Og ellers er det Carstens første barnebarn, lille Elle, som får farfars store kærlighed.

Fødselaren fejres på dagen i hjemmet på Damgade 10 i Assens.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce