Annonce
Lokalavisen Assens

86-årige Fritz flytter fra Assens: Har sikret sig en nyopført bolig på Søbygårdvænget i Haarby

Fritz Lei, Assens, foran den bolig som han og hans kone Elsebeth skal flytte ind om et par måneder. Fritz Lei deltog fredag i rejsegildet på det nye boligkvarter på Møllevej i Haarby, og det var anden gang, han var forbi for at se til sin fremtidige bolig. Foto: Søren Plovgaard
I sidste uge var der rejsegilde på 12 nye boliger på Søbygårdvænget midt i den ældste del af Haarby.

Haarby: Møllevej er den ældste bydel i Haarby og en del af den oprindelige landsbys bevaringsværdige kulturmiljø. Men det betyder ikke, at udviklingen i Haarbys ældste byområde står fuldstændig stille.

Nærmest tværtimod.

De senere år er der foretaget flere udstykninger langs Møllevej, og i sidste uge var der rejsegilde på 12 udlejningsboliger, som Assens Murer- og Entreprenørforretning opfører på Møllevej i Haarby i samarbejde med ejendomsselskabet Vista Ejendomme.

Annonce

Byggeriet er en del af et større udviklingsprojekt, som Assens Murer- og Entreprenørforretning står bag på Møllevej 6, som lokalbefolkningen vil kende som 'Otto Pedersens Gård'. Sidste år kunne menighedsrådet i Haarby tage en ny sognegård i brug. Sognegården er opført lige bag gården og i tæt tilknytning til de nyopførte boliger og har stiforbindelse til Haarby Kirke.

Processen med at opføre boligerne har taget længere tid, end Assens Murer- og Entreprenørforretning oprindeligt havde forestillet sig. Projektet blev blandt andet udskudt i flere måneder, da der under udgravningen på grunden mod slutningen af 2020 dukkede fund op fra vikingetiden og middelalderen, som arkæologer fra Odense Bys Museer siden gik i gang med at afdække.

Fra Assens til Haarby

86-årige Fritz Tei havde taget turen fra Assens til Haarby for at deltage i rejsegildet. Han og hans kone Elsebeth har nemlig allerede sikret sig en af de nye lejeboliger på Møllevej.

- Min kone er blevet opereret i hoften og kan ikke gå for tiden. Vi bor lige nu på anden sal i Willemoesgade i Assens, så nu glæder vi også til at komme ned i et plan, siger Fritz Tei, der håber at få lov til at flytte ind i sin nye bolig et par uger før den officielle indflytningsdato 1. april.

Det nye boligområde har fået navnet Søbygårdvænget. Det er opkaldt efter den den nærliggende gård, der har lagt grund til byggeriet. Foto: Søren Plovgaard

Også Grethe Bisgaard var mødt frem til rejsegildet fredag middag. Hun har også sikret sig en bolig i Søbygårdvænget, der er navnet på det nye boligkvarter. Grethe Bisgaard har i mange år boet i den gamle købmandsgård i Sarup en kilometers penge sydvest for Haarby.

- Jeg fik solgt købmandsgården i august sidste år, så nu glæder jeg mig til at flytte ind i en bolig her, fortalte Grethe Bisgaard, mens hun tog et solidt bid af 'rejsegildepølsen' fra Havnegrillen i Assens.

Ti af de 12 nye boliger på Søbygårdvænget er allerede lejet ud.

Vi bor lige nu på anden sal i Willemoesgade i Assens, så nu glæder vi også til at komme ned i et plan

Fritz Lei, Assens
Else Pedersen og Erling Danielsen bor for tiden sammen i et hus på Kallehavegyden i Snave. Nu venter de spændt på at kunne flytte ind i en ny bolig på 105 kvadratmeter i Søbygårdvænget på Møllevej i Haarby til april. Foto: Søren Plovgaard
Gården, der har lagt navn til Søbygårdvænget, er opført omkring 1850. Den er senest kendt som 'Otto Pedersens Gård'. Otto Pedersens svigerfar Jens Søby, der kom fra Herning-egnen, købte gården i 1905. Han drev gården til 1936, hvor Otto Pedersen og hans datter Clara overtog den. I 1948 blev laderne delvis bygget om. Entreprenør Palle Johansen købte gården for et par år siden som led i boligprojektet på Møllevej 6.En ejerbolig er under renovering i gårdens stuehus. Foto: Søren Plovgaard
Boligerne er opført som dobbelthuse. Seks af boligerne er på 90 kvadratmeter og andre seks boliger er på 105 kvadratmeter. Foto: Søren Plovgaard
Grethe Bisgaard (tv) nyder en pølse ved rejsegildet på de 12 lejeboliger på Møllevej i Haarby. 1. april skifter hun Sarup Købmandsgård ud med en ny bolig på Søbygårdvænget. Foto: Søren Plovgaard
Intet rejsegilde uden pølser. Havnegrillen i Assens var på pletten med sin mobile pølsevogn - og der var nok til alle. Det sørgede Flemming Jakobsen og Morten Tukjær for. Her er det blevet Fritz Leis tur til at få serveret.  Foto: Søren Plovgaard





Annonce
Lokalavisen Assens

Jenny fra Aarup nomineret til to filmpriser for sin musik: Jeg kommer til at græde snot, hvis jeg vinder

Annonce
Lokalavisen Assens

Assens Håndboldklub tilbage på fynskortet: Startede over en øl og en mümmelmann en lørdag eftermiddag

Annonce
Lokalavisen Assens

Eva vandt 3000 kroner - som skal bruges på nyt undertøj: - Det er så skønt at have noget lækkert på inderst inde

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ærli' snak: Gourmetvirksomhed i Haarby laver 'Danmarks Flødebolle' og forærer 25.000 kroner til et godt formål

Lokalavisen Assens

Ny formand valgt efter interne stridigheder: Ung historiker i spidsen for SF-Assens

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Lokalavisen Assens

Tøndesauna, cirkelbro og kyssebænk: Borgermøde om Assens Strandbad

Lokalavisen Assens

Kæmpe ordre på flydende bus er i hus: Assens Skibsværft skal bygge hybridfærge til Grønland

Lokalavisen Assens

Fyns nyeste McDonald's har endelig åbent: - Vi måtte afvise kunder allerede ved generalprøven

Kerteminde Ugeavis

Ambitiøst mål: Vi vil prøve at dele julehjælp ud til endnu flere

Lokalavisen Assens

U19-piger i 1. division: Vild håndboldsøndag i Salbrovadhallen

Lokalavisen Assens

Lun besked til forbrugerne: Varmeværk holder priserne i ro

Lokalavisen Assens

Ikke mere højvande: Havnen i Assens atter åben for trafik

Lokalavisen Assens

Nu kan du igen hente pakker i Glamsbjerg: PostNord rykker ind hos Shell

Lokalavisen Assens

Store huller: Umuligt at parkere i Å...

Annonce