86-årige britiske John udgiver sin første bog: Handler om dansk snigmorder

Aborg: - Kan vi snakke engelsk, spørger 86-årige John Hanscomb på gebrokkent dansk, da avisen møder ham og hans kone, Janet, i deres hjem i Aborg i Assens.

John og Janet Hanscomb flyttede fra Cornwall i England til Aborg i Danmark i 2002 uden at kunne et eneste ord dansk - end ikke tak. Alligevel kastede de sig hovedkulds ud i det.

Mange ting faldt nemt på plads, men at skulle lære et nyt og svært sprog i en alder af 67 år var sværere. Selv om de siden har været flittige elever på den lokale sprogskole, i dag har både dansktalende venner og familie, så kan det danske sprog stadig være en udfordring.

I hvert fald hvis det skal være mere end simple hverdagssamtaler.

- Jeg kan tale nok dansk til at tage i butikker og til at sige hej til vores naboer, men det er det, fortæller John Hanscomb, der især kan have svært ved at forstå, når danskere taler dansk.

- I taler meget hurtigt, tilføjer han med et smil.

Trods den sproglige udfordring kan John Hanscomb nu indfri en særlig drøm i Danmark.

Den 18. marts udkommer hans debutroman 'Snigmorderen' ved et dansk forlag.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at John Hanscomb en dag skulle kunne kalde sig forfatter.

Han har altid skrevet og malet, men det har kun været for ham selv, og da han skulle vælge en uddannelse, tog han en anden vej end kunsten. En helt anden faktisk.

- I den alder gør du, hvad du får besked på, og fordi jeg var ret god til naturvidenskab, er jeg blevet skubbet den vej hele mit liv, fortæller forfatteren, der derfor begyndte at studere fysik på Exeter University.

Den beslutning måtte han dog sande var forkert.

Han droppede ud og kastede sig i stedet ind i forsikringsbranchen, hvor han har arbejdet det meste af sit liv. I dag kunne han dog fortryde, at han ikke forfulgte passionen tidligere.

- Når jeg tænker tilbage, ville jeg meget hellere have studeret engelsk eller kunst, men sådan er det. Jeg har måttet lave de ting, jeg elsker, om til hobbyer, fortæller han.

Selv om han ikke forfulgte litteraturen som karriere, blev John Hanscomb ved med at skrive - især krimi og science fiction.

Han starter sjældent med en færdig idé. Han skriver bare, og så tager det ene ord det andet, forklarer forfatteren. Løbende må han dog rette teksterne til, da det kræver en del research, når han skriver krimier.

- Du skal vide, hvordan politiet fungerer, og hvordan folk begår kriminalitet. Du skal have information om pistoler, og hvad straffen er for forskellige ting, nævner han som eksempler.

Det kan blive en smule morbidt, men:

- Det hele er ude i det abstrakte, understreger han med et smil.

I årenes løb har han skrevet flere bøger, men de er aldrig blevet helt færdige. Den samme skæbne ventede umiddelbart debutromanen, indtil han faldt i snak med vennen, Bent Kjer Hansen.

- Han fortalte, at Kaj Sørensen, der driver Mellemgaard (forlaget red.) ledte efter krimifiktion. Jeg sagde så, at jeg havde en, som jeg var ved at skrive, husker John Hanscomb, der sendte den engelske version af bogen til vennen, der oversatte den og sendte den videre.

Bogen faldt i god jord hos forlaget, og inden længe stod John Hanscomb med en kontrakt i hånden. Det er den oversatte version, der udkommer i marts.

Da John og Janet Hanscomb flyttede til Danmark for 19 år siden, var det for at være tættere på deres ene søn, der dengang boede i Barløse med sin familie.

De havde besøgt familien mange gange, og da nabohuset kom til salg, begyndte de at overveje et permanent ryk. Godt nok ikke til nabohuset. I stedet forelskede de sig i huset i Aborg, hvor de har boet siden. I årenes løb har huset både bragt gode og svære tider.

- Det var meget svært de første år, fordi vi ikke kunne dansk, og vi ikke kendte nogen ud over vores familie. Men efter to år blev det bedre, fortæller John Hanscomb og uddyber, at han da selv startede i en tennisklub, mens Janet startede i Vestfyns Kor.

Her fandt de venner, der hjalp dem med at finde sig rigtig til rette.

Kun i 2008, da finanskrisen ramte, overvejede de at flytte tilbage til England. Ikke fordi de ville væk fra Danmark, men fordi værdien af punden var faldet så meget, at deres pension blev mærkbart mindre. De nåede endda så langt som at have en potentiel køber se på huset.

I dag er de dog glade for, at det ikke blev solgt.

- Vi er meget glade her, understreger John Hanscomb.