Annonce
Lokalavisen Assens

Anette og Camilla kæler for dyrene

Camilla Laugesen (tv) og Anette Hansen med husets to cockerspanieler. Foto: Søren Plovgaard
Butikken Food2Pets i Assens sælger kvalitetsdyrefoder til hunde og katte samt en masse andre produkter til kæledyr.

Assens: Anette Hansen har fået smag på livet som selvstændig erhvervsdrivende, efter hun for et år siden tog springet og åbnede butikken Food2Pets i Assens.

Anette Hansen arbejdede i næsten 20 år som pædagogmedhjælper i Assens, men interessen for kæledyr fik hende i efteråret 2020 til at tage springet og åbne en forretning med salg af foder og tilbehør til kæledyr.

Sammen med sin mand Henrik Hansen er hun rykket ind i erhvervsejendommen på Vagtelvænget 7, hvor parret først åbnede Vokshuset, der er leveringsdygtig i et bredt udvalg af udstyr til biavl, hjemmelavet honning, vokslys og meget mere. Parret har i 15 år produceret honning til engros-salg med base fra deres ejendom på Nørre Allé i Assens.

Annonce

Den 6. oktober sidste år bød Anette Hansen for første gang kunderne indenfor i Food2Pets.

- Der er jo knap så meget salg i biavlsprodukter om vinteren, så Henrik og jeg kiggede lidt på, hvad vi så kunne gøre. Vi fandt ud af, at der ikke var nogen steder i Assens, hvor man kunne købe noget til kæledyr, så vi valgte at gå den vej. Vi syntes også, at det lå meget naturligt op ad biavlsforretningen, fortæller Anette Hansen.

Snart også jagttøj på hylderne

Et par måneder efter åbningen af Food2Pets kom den anden coronanedlukning.

- Vi havde haft en fin periode, hvor vi havde fået trukket toget i gang, og mange var begyndt at opdage, at der nu lå en butik som vores i Assens, så det var selvfølgelig lidt af et tilbageskridt, selv om vi havde lov til at holde åbent, fordi dyrefoder anses som en nødvendig vare. Men der var da en del stille dage i butikken lige i den periode, erkender Anette Hansen.

Nu er der imidlertid igen gang i kundestrømmen og salget, og særligt efter sommerferien har man hos Food2Pets kunnet mærke en øget interesse i takt med, at flere og flere har fået øjnene op for den lokale butik med det store udvalg af kæledyrsprodukter.

Food2Pets har fornylig sat gang i et nyt tiltag. Food2Pets begyndte at sælge børsteorm, der kan bestilles hjem ved henvendelse i butikken og med maksimalt to dages leveringstid.

Food2Pets har nu i et år haft til huse i forretningsejendommen på Vagtelvænget i Assens. Fopto: Søren Plovgaard

Anette og Henrik Hansen fortæller, at de også er langt fremme med planerne om at begynde at sælge jagt- og outdoortøj samt jagt- og fiskerigrej i butikken. Tøjet bliver af mærket Pinewood.

- Vi regner med at blive klar med det op til julehandlen, fortæller Anette Hansen, der har assistance i butikken af 34-årige Camilla Laugesen fra Turup.

Camilla Laugesen er ansat 12 timer om ugen i en flex-ordning og hjælper til med ekspedition og vinduespyntning samt andre forefaldende opgaver. Hun er desuden butikkens ekspert på produkter til gnaverdyr. Hun har selv hamster derhjemme og har også tidligere haft marsvin.

Hos Food2Pets fejres det første år blandt andet med en konkurrence i butikken fra den 7. til den 9. oktober, hvor kunderne kan vinde en sæk kattefoder og en sæk hundefoder af mærket Arion. Det sker ved, at kunderne skriver deres navn og adresse bag på bonnen, når de har handlet hos Food2Pets.

Anette Hansen og Camilla Laugesen i butikken, der nu kan markere et års fødselsdag. Foto: Søren Plovgaard
















Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Ældre og handicappede må ikke tabes i den grønne dagsorden

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Stor misforståelse om serviceloftet

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Elev overtager kendt frisørsalon i Assens fra sin mester

Lokalavisen Assens

Sara fra Barløse kæmpede sig over franske bjergtinder: - Når det har været ekstra hårdt, tænker jeg på, at jeg har samlet penge ind

Lokalavisen Assens

Bevæget afsked: Syngedrengenes korleder skal være organist i Store Heddinge

Lokalavisen Assens

Skål! Æblekage i flydende form var et kæmpehit: Se alle billederne fra Æblefestivalen her

Lokalavisen Assens

Fynsk vinbonde gør det igen - denne gang uden sin vinmager: Nicolai vinder guld i verdens største vinkonkurrence

Lokalavisen Assens

Shasja vil knække kræften - og du er inviteret med

Lokalavisen Assens

Lars vil have ungdomshus i Assens: - Tiden er moden

Lokalavisen Assens

Får vi de sidste med?

Lokalavisen Assens

Michelle får pris for 'heltegerning': Nu skal hun og familien i Lalandia

Erhverv

Hemmelig virksomhed bygger nær ny McDonalds: 250 arbejdspladser på vej

Lokalavisen Assens

Vinhandler igen ramt af den sære skrivekløe: Mere drama i ny bog

Lokalavisen Assens

En måned til kommunalvalget: Poul Poulsen dropper valgplakaterne

Lokalavisen Assens

Kommunalvalget nærmer sig: - Det er ikke ligegyldigt, hvem du stemmer på

Lokalavisen Assens

Winie går Halloween-amok med skeletter, hekse, edderkopper og græskar: - Jeg er nok lidt barnlig...

Lokalavisen Assens

Svar på rygter og usandheder om det supplerende menighedsrådsvalg i Assens-Gamtofte sogne

Lokalavisen Assens

En stemme på Venstre er en stemme på Nye Borgerlige

Lokalavisen Assens

Ikonisk skolebygning er blevet renoveret - se resultatet, som skolen har kæmpet for i mange år

Lokalavisen Assens

John fra Assens har undervist i kampkunst i 50 år: Nu er han optaget i Hall of Fame i Sydkorea

Lokalavisen Assens

Operakoncert på Helnæs: Jesper Buhl optræder med gæster

Lokalavisen Assens

Plejesektoren i kommunen: Der er grund til bekymring og grund til at holde øje

Lokalavisen Assens

Poul fra Brylle har knoklet hos Albani i 40 år: Et langt liv med hårdt arbejde, grin, gode minder - og et enkelt mord

Annonce