Annonce
Lokalavisen Assens

Anne er superværten fra Tommerup

Anne Wildt-Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.
Anne Wildt-Andersen fra Tommerup har i snart fem år lejet sin længe ud til fremmede via udlejningstjenesten Airbnb, og det har folk taget så godt imod, at hun det seneste år har været næsten fuldt booket.
Annonce

Tommerup: Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse.

Ikke en barnedrøm, men meget tæt på.

Anne Wildt-Andersen, 55 år og fra Tommerup, udlejer på sit femte år sin ombyggede længe til hele verden.

Hun er uddannet ergoterapeut og har arbejdet indenfor socialpsykiatrien. Men hun har opsagt sin faste stilling for at gå den selvstændige vej med diverse forskellige ting.

Anne Wildt-Andersen har selv rejst en del rundt i eksempelvis Australien, Asien og andre steder, og hun får via udlejningen stillet en del af rejselysten.

Både blomster og chokolade samt krydderurter til fri afbenyttelse bliver gæsterne beriget med. Foto: Daniel Kofoed.

- Jeg kan godt lide at snakke sprog og synes, at andre kulturer og måder at leve på er spændende. Det har altid interesseret mig. I stedet for at rejse ud i verden, så kommer den til mig på den måde her, siger den 55-årige.

Annonce

En kæmpesucces

Det er en arv og en søn med hænderne rigtigt skruet på, der har fået Anne Wildt-Andersens store drøm til at gå i opfyldelse.

Sønnen er tømrer og ombyggede sammen med nogle kammerater den tidligere staldbygning til sig selv. Da han flyttede ud - på en gård lidt længere nede ad vejen - åbnede moren op for feriegæster i den moderne lejlighed.

Anne Wildt-Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.
Anne Wildt-Andersen lejer sin længe ud. Foto: Daniel Kofoed.

Og antallet af bookinger er bare vokset og vokset. Sidste år var hun stort set booket alle weekender.

- Det har været en kæmpesuces lige fra staten. Du skal ikke spørge mig om, hvad det skyldes, nævner udlejeren.

Anne Wildt-Andersen kalder sit B&B Aloha, som både symboliserer gæstfrihed og kærlighed. Det viser hun ved at kræse ekstra for gæsterne med blandt andet chokolade på bordet, blomster i en vase og krydderurter til fri afbenyttelse i haven.

Sådanne beskeder varmer. Foto: Daniel Kofoed.

Hun forsøger i det hele taget at gøre opholdet så hjemligt som muligt for gæsterne, som via udlejningstjenesten har kåret hende til supervært og givet hende masser af rosende anmeldelser med på vejen.

Annonce

Fra hele verden

Hvis Anne Wildt-Andersen lægger gæstfriheden og placeringen i Tommerup sammen, så kommer man måske tættere på, hvorfor hendes ombyggede stald er blevet så populær.

- Det ligger centralt i landet, og jeg oplever, at folk gerne vil have et stop på gennemrejsen fra eksempelvis Skagen til København, forklarer hun og uddyber, at Tommerup er tæt på Odense, og det er forholdsvis nemt at udforske resten af Fyn.

Der er seks sengepladser med mulighed for at rede op til flere. Det er primært danskere, der booker, men også flere fra Schweiz, Sverige, Tyskland, England, Norge, Rumænien og Holland har sat kursen mod Skovstrupvej i Tommerup.

Anne Wildt Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.

Også nogle stykker fra Kina og alle mulige andre lande har opdaget Anne Wildt-Andersens lille oase med en udsigt så langt øjet rækker ud over de højfynske marker.

I alt 24 forskellige nationaliteter har besøgt hende, og det er både feriegæster og forretningsrejsende, håndværkere, politikere, deltagere til sportsbegivenheder, lystfiskere og så videre.

Også nogle personer, der var i gang med slægtsforskning eller studenterkørsel, har brugt feriehytten som base.

Annonce

Ingen dårlige oplevelser

Anne Wildt-Andersen bor selv i hovedhuset og har stort set ikke haft nogen negative oplevelser. Kun en enkelt episode med noget rødvin, der var sjasket op på væggen, men det brugte hun som anledning til alligevel at få malet.

Det er ifølge udlejeren trygt, at man via Airbnb kan læse om hinanden og se, hvilke anmeldelser lejeren har fået fra tidligere ophold.

Anne Wildt Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.

Som så meget andet har udlejningen stået meget stille de seneste måneder. Men fem bookinger er skrevet ind i bogen henover sommeren, og Anne Wildt-Andersen forventer, at mange de kommende uger vil planlægge spontane ophold hos hende. Hun holder i hvert fald af, når folk kommer dumpende fra den ene dag til den anden.

- Man kan kun booke tre måneder frem. Alle skal have en fair chance for at leje sig ind. Selv om det ville være lettjente penge, så har jeg afvist nogen, der ville booke længere ud i fremtiden, siger Anne Wildt-Andersen, der sidste år tjente op mod 100.000 kroner på at leje lejligheden ud.

Private udlejere lukker hullet i Assens

Det er alt fra et lille værelse til feriehuse, der bliver lejet ud i Assens Kommune via udlejningstjenesten Airbnb.

Det fortæller bureauleder ved Visit Assens, Louise Skøtt Christensen.

- Airbnb er et abstrakt marked, men det er rigtig godt for vores turister, og det giver ekstra overnatningskapacitet. I selve Assens by kan vi godt mangle overnatningskapacitet i højsæsonen, fortæller bureaulederen.

Der findes umiddelbart ikke tilgængelig statistik på, hvor mange Airbnb-udlejere der findes i kommunen, men Visit Assens oplever, at flere og flere private tager muligheden til sig. 

Det er særligt bookingsystemet og muligheden for at komme i kontakt med hele verden, der er fordelen for udlejerne.

- Og der er kommet en type af turister, som gerne vil det her, hvor man lidt mere pludseligt tager på ferie. Det er nemt på den her måde, og det giver os nogle turister, vi ikke ellers ville have fået, mener Louise Skøtt Christensen.

- Det er også en del af en meet the local-tendens, hvor man gerne vil tage til lidt anderledes steder, hvor man kan læse om værten og se, hvilken service man kan få forvente. Det betyder noget i dag, når gæsterne vælger, konstaterer bureaulederen.

Anne Wildt-Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.
Anne Wildt-Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.
Anne Wildt-Andersen har stor succes med at leje gæstehus ud via Airbnb. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce