Annonce
Lokalavisen Assens

Assens Molelaug fortsætter i Det Røde Pakhus

Assens Molelaug kan også i fremtiden få lov at udvirke sit virke i det karakteristiske røde pakhus på midtermolen i havnen i Assens. Arkivfoto: Søren Plovgaard
Molelavet har indgået en lejeaftale med Assens Havn.
Annonce

Assens: Efter at have indtaget Det Røde Pakhus på midtermolen i Assens i forsøgsåret 2019 og forvandlet det til både værksted og byens maritime forsamlingshus har Assens Molelaug nu fået papir på at kunne fortsætte.

Det fortæller Carsten Halvorsen fra Assens Molelaug.

Assens Havn har givet molelavet en lejekontrakt, som rækker flere år frem i tiden og som giver molelavet mulighed for at arbejde mere langsigtet i forhold til at revitalisere havnen.

Planerne for næste år og perspektiverne for de kommende ligger klar hos molelavet, og de vil blive forelagt på molelavets generalforsamling torsdag den 5. december klokken 19.

Alle har adgang til mødet, der finder sted i Det Gamle Rådhus i Østergade i Assens, hvor molelavet også fremlægger regnskab og en evaluering af forsøgsåret.

Molelavet håber at se nuværende og nye samarbejdspartnere samt "kolleger" fra andre byfornyelsesgrupper til et fælles byværksted om fremtidens Assens.

Efter offentliggørelsen af Assens Kommunes seneste udvalgsdagsordener står det klart, at der til januar holdes en fælles afslutning for borgergrupperne under Fremtidens Assens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce