Annonce
Lokalavisen Assens

Camilla og Céline tager kampen op efter aflyst folkefest: Der skal være liv i byen, når træskibene ankommer

Camilla Lykke Sørensen og Céline Fogelberg knokler i øjeblikket på at få skabt liv i byen, når træskibene torsdag i næste uge anløber Assens Havn. Foto: Nils Svalebøg/privatfoto.
Det skal ikke gå ubemærket hen, når træskibene i næste uge lægger til i Assens, mener nyudklækket butiksindehaver og byrådskandidat.

Assens: Den store folkefest med fyrværkeri og masser af boder og underholdning er droppet af corona-hensyn i Assens, når træskibene i næste uge lægger til i havnebyerne rundt om Fyn.

Men ankomsten skal ikke gå ubemærket hen, mener Camilla Lykke Sørensen og Céline Fogelberg, der onsdag satte gang i et større koordinationsarbejde - i 11. time.

Torsdag eftermiddag i næste uge anløber de flotte skibe, der deltager i kapsejladsen Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe, og det er vigtigt, at der bliver liv i byen, mener makkerparret.

Annonce

Arrangementet i Assens, der tidligere er gået under navnet Assens for fulde sejl, er traditionelt et af de største begivenheder i løbet af kapsejladsen, der plejer at tiltrække flere tusinde interesserede.

- Der kommer 49 skibe i år, og det er vist nok rekordmange. Det er ærgerligt, at der ikke bliver gjort mere ud af det. Vi har brugt hele dagen (onsdagen, red.) på det, og det er meget sent at gå i gang (i forhold til tilladelser, red.). Så det bliver ikke det setup, som det plejer. Men selvfølgelig skal der være noget, når træskibene kommer, siger Camilla Lykke Sørensen og Céline Fogelberg.

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur besluttede i juni, at der ikke skulle arrangeres noget på havnen, da man på daværende tidspunkt var usikker på corona-situationen. Og udvalgsformand Elmer Philipsen (S) udtrykte forundring over, at man i andre havnebyer er i stand til at stable større arrangementer på benene.

Meld gerne ind

Initiativtagerne har forståelse for, at udvalget dengang traf beslutningen, men undrer sig alligevel over, at man ikke har haft en plan B klar i skuffen.

Camilla Lykke Sørensen og Céline Fogelberg understreger, at man ikke er ude på at arrangere én samlet begivenhed, som kan være underlagt forskellige restriktioner. I stedet er de i fuld gang med at prikke et hav af enkeltpersoner på skulderen med en opfordring om at sætte enkeltstående initiativer i værk, som ikke er underlagt samme restriktioner.

Eksempelvis puster Arena Assens - ifølge koordinatorerne - en hoppeborg op på Torvet, hvor også Lunds Catering står klar med en grill. Folkene bag kapsejladsen skulle også stille med boder, der sælger brændte mandler og pandekager i området.

Ifølge Camilla Lykke Sørensen og Céline Fogelberg er håbet, at butikkerne i Assens bakker op og udvider åbningstiden til ud på aftenen, og man er desuden på jagt efter en sponsor til fyrværkerishow om aftenen.

Céline Fogelberg står selv bag den nyåbnede børnetøjsbutik Butik Papillon, hvorfra koordinationen foregår. Camilla Lykke Sørensen er byrådskandidat for Venstre.

Hvis man har input, gode forslag og så videre, så kan de afleveres i butikken i åbningstiden. Eller til Camilla Lykke Sørensen via besked på Facebook eller til telefonnummer 27 50 84 48.

- Hvis nogen har noget at bidrage med, er de meget velkomne. Hvis der er en spillegruppe, der plejer at øve om torsdagen, så kom dog ind til Assens i stedet. Det kan også være nogen, der vil sælge popcorn eller slush ice. Vi tager imod alt, hvad der kan være med til at skabe ekstra liv, opfordrer Camilla Lykke Sørensen.


Hvis nogen har noget at bidrage med, er de meget velkomne til at sige til

Camilla Lykke Sørensen, initiativtager


Annonce

Fadøl, biksemad og pølser

Hun opfordrer desuden til, at man lader sig coronateste både før og efter arrangementet.

- Det er op til en selv, indskyder hun.

Morten Tukjær fra Havnegrillen forsikrer, at gæsterne hverken skal gå sultne eller tørstige fra begivenheden. Han disker nemlig op med de madboder og fadølsanlæg, han plejer - på sin egen matrikel på havnen.

- Vi stiller med de samme udsalgsboder, som vi plejer. Vi serverer både fadøl, pølser og biksemad på en kæmpepande udendørs, siger Morten Tukjær, der garanterer:

- Vi skal nok få gjort folk mætte. Det skal man ikke være bange for. Jeg tror, at der kommer rigtig mange mennesker, siger Morten Tukjær, der erkender dilemmaet, kommunen stod i, da man aflyste den store fest af corona-hensyn.

- Det har været svært planlægningsmæssigt at tage beslutningen. Man har vaklet frem og tilbage - og den endelige beslutning blev nok den forkerte. Men man kan ikke gøre meget i løbet af otte dage. Vi står hele tiden med et ben i hver lejr, påpeger grillbar-indehaveren.

Annonce

- Det er megafedt

Assens Handelsstandsforening arbejder ifølge formand Pernille Schreiner på at søge om tilladelse til at lukke Østergade for kørende trafik, da man forventer mange mennesker i byen. Hun roser initiativet fra Camilla Lykke Sørensen og Céline Fogelberg.

- Det er megafedt. Jeg har selv forholdsvis travlt og kan ikke lægge de store kræfter i en helt masse, men det er superdejligt, at der er nogen, der kommer på banen og gerne vil arrangere noget, siger hun.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

En kæmpe stor tak

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

SF i Assens: Lyt til vælgerne

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ejendomsmæglerfirma mangler plads efter kun et år i Assens: Flytter ind i bankejendom

Lokalavisen Assens

Det er slet ikke nok: Borgmester i stort opråb om mangel på tests - kommuner som Assens står dog næppe forrest i køen

Lokalavisen Assens

Et radikalt børneløfte

Lokalavisen Assens

Det sørme - det sandt - december: Assens skruer op for julen

Lokalavisen Assens

Butiksfolk holder vejret: Her er de klar til at give årets store julefest 'fuld skrald', hvis smittetallet ikke eksploderer

Lokalavisen Assens

Sukkerfabrikken blev revet ned, men roechefens træ overlevede: Nu er det blevet til et flot juletræ

Lokalavisen Assens

Lokalavisen Assens beklager: Omslaget på denne uges avis er en valgannonce - og ikke journalistik

Lokalavisen Assens

Prisbelønnet film fik gallapremiere i købstad: Ingrid fra Brylle fik stor gensynskrammer af Flora Ofelia

Lokalavisen Assens

Husker du følelsen af at 'rulle' ned ad vænget på otte hjul? Michael tager dig med på nostalgisk tur i hallen

Lokalavisen Assens

Konkurrencesituationen i byen er hård: Fakta-butik lukker og slukker inden jul

Lokalavisen Assens

Er Jordbassinerne forurenet?

Lokalavisen Assens

Fitness World forlader Assens - ny fitnesskæde rykker ind

Lokalavisen Assens

Bosætning og omsætning er vejen – ikke kreativ regnskabsteknik

Lokalavisen Assens

- Du kommer ind ad døren på rådhuset, efter du har sprittet hænderne af, og så kommer problemerne ...

Lokalavisen Assens

Et holdbart løft af velfærden

Lokalavisen Assens

Fandt mus i Aldi: - Vi har gjort grundigt rent og åbner igen torsdag morgen

Lokalavisen Assens

Jordbassiner, arbejdspladser og handelsliv

Lokalavisen Assens

Aldi er lukket: - Vi undersøger, om der er mus i butikken

Lokalavisen Assens

Assens er landets største græskarkommune

Lokalavisen Assens

Hård retorik fra Ashil Farokh

Lokalavisen Assens

Keramiker har slået sig ned i Flemløse: Nu former Jane selv sit job

Annonce