Da turismen kom til Assens: Anker Jørgensen og Gunnar Nu Hansen holdt ferie i byen

Assens: Trods corona-krisen boomede turismen i Assens i 2020, og fremgangen ventes at fortsætte næste år. Men byen har faktisk været et yndet turistmål, siden det igen efter 2. Verdenskrig blev muligt at krydse grænserne i Europa.

Jeg var i sin barndom i halvtredserne førstehåndsvidne til udviklingen. Min far Erik Rasmussen var fotohandler i Willemoesgade - turistmæssigt en central placering. Dengang var der nemlig færgeforbindelse mellem Fyn og Jylland fra havnen for enden af gaden.

Derfor var det naturligt, at turister i begge retninger stoppede op for at købe en ny film til deres fotoapparat. De kom både til fods - de såkaldte vandrefugle - på cykel og i bil. Danskere og udlændinge.

Min far fik blandt andet en hyggelig snak med den berømte sportsjournalist Gunnar Nu Hansen, mens han skiftede den sort hvide-film i hans kamera. Nu Hansen var på vej Danmark rundt sammen med sin søn, mens radiosporten holdt sommerferie. Også senere statsminister Anker Jørgensen var sammen med sin familie blandt turisterne dengang.

Anker Jørgensen overnattede på byens lejrplads på Næs, hvor faciliteterne var yderst beskedne i forhold til den nuværende standard. Således nærmede vi børn os ugerne toiletbygningen, når vi uden for sæsonen sneg os ind for at lege på pladsen. Stanken var simpelthen uudholdelig.

Men om sommeren begyndte i de tidlige halvtredsere turister fra ind- og udland at strømme til, og det fik min far som ivrig hobbyfotograf af turistforeningen til opgave at illustrere.

Om billederne nogensinde blev offentliggjort, ved jeg ikke, men jeg fandt en håndfuld kopier forleden under oprydning på loftet. De viser, at cyklisterne var i flertal. Og det var imponerende hvor meget bagage, de kunne medbringe i form af telte, soveposer og kogegrej. Et par unge piger var således kommet cyklende helt fra Schweiz, og de imponerede ved til ære for fotografen at posere i spagat foran deres telt.

Vi så dog også hele to biler på pladsen den dag. En tysk og en dansk, husker jeg.

De fleste udenlandske turister, der i starten kom i fars forretning, var hollændere. Min far kunne tysk, men det ville de ikke tale på grund af krigen og slog derfor over i engelsk.

Min far begyndte derfor at lære engelsk på aftenskolen.

Fremmedsprogligt slog udviklingen i beskedent omfang igennem på Assens Turistforenings første brochure efter krigen. På et kort over byens seværdigheder og faciliteter er kun vandrerhjemmet i Nygade forsynet med undertekster på tysk og engelsk. Først Jugendherberge. Så Youth Hostel.

Brochurens to største billeder viser statuen af søhelten Peter Willemoes og havnefyret på midtermolen med teksten: “Ingen steder viser den lune danske sommers solnedgange sig så skønne som her”. Rundt om fyret var der opstillet gode bænke, og bag dem er på billedet en syv-otte årig dreng på vej op ad de udvendige jerntrin, hvad der vistnok var strengt forbudt.

Det var mig, som aldrig nåede toppen, inden fotografen - min far - gennede mig ned.

Min far var også medlem af turistforeningens bestyrelse, og han yndede at fortælle om dengang, daværende finansminister og senere statsminister Viggo Kampmann var foreningens gæst.

Der blev arrangeret en lille bustur rundt om byen, og undervejs bemærkede chaufføren: "Nu passerer vi Bryggeriet Vestfyen". Hvortil ministeren spontant udbrød: "Hvorfor det?!"