Annonce
Lokalavisen Assens

Danmarks største adventskrans på sjette år

Den store adventskrans ved rundkørslen i Assens blev første gang stillet op i 2014. Foto: Søren Plovgaard
Annonce

Assens: For sjette år i træk kan Assens prale af at have Danmarks største adventskrans.

Som de fleste ved, står den store adventskrans midt i rundkørslen ved Østergade/Møllevej/Nørregade.

Stålkonstruktionen, der gør det ud for adventskransens stel, blev første gang bakset på plads af folk fra Ebberup Vognmandsforretning den 25. november 2014, og allerede året efter opstod der en mindre "adventskranskrig" mellem købstæderne Frederikshavn og Assens.

Vendelboerne og ikke mindst Handels- og virksomhedsforeningen Frederik i Frederikshavn gik nemlig og troede, at de havde Danmarks største adventskrans hængende i et kryds i byen.

Men da de så et videoklip på YouTube af adventskransen i Assens, måtte Frederiks handelschef Dan Kobberup erkende, at det nok kun var Danmarks næststørste adventskrans, foreningen havde hængende i krydset Danmarksgade/Tordenskjoldsgade.

Dan Kobberup mente dog ved den lejlighed, at Assens-kransen mere lignede et hegn med guirlander på end en adventskrans.

I Assens har folk imidlertid taget den store adventskrans til sig, og den er efterhånden blevet en del af juletraditionerne i Assens.

Det er dog er ikke kun i Assens, man kan finde en ualmindelig stor adventskrans. Også i storbyer som Budapest, Minneapolis og Wien findes der kæmpekranse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce